160

Kort Adeler var sig en helt saa sterk,hans ry for saa vide om lande;han øved saa mangt et kjæmpeverk,alt ved de fremmede strande.

I Miklegard hørtes hans navn med skræk,de tyrker kun lidet ham hued;han slog saa mange med sverdet kjæk,fem tusend med lænker han kued.

161Ved Tenedos toned hans seierssang,mens enlige snekke han bøded;da kom hr. Ibrahim, sterk og lang,af harme den muselman gløded.

Med tusende mand han mod helten for,ham tyktes seiren alt vunden;paa søndrede snekke de sprang ombordog raabte paa kristenhunden.

Paa dækket der øves saa haard en færd,saa mangen kristenhelt bløder;Kort Adeler svinger sit gode sverd,han fluks den muselman møder.

Hr. Ibrahim efter hans hoved slog;men det vilde helten ei slippe;med høire haand han det slag modtog;men nu vilde styrken ham glippe.

Med venstre haand tog han sverdet fat,og nu for han ikke med lempe;paa dækket der faldt et hoved saa brat,det tabte den tyrkiske kjæmpe.

Nu faldt hver muselmans sverd og mod,som dyr de lode sig binde;fra Tenedos seiled den kjæmpe godmed seier for flyvende vinde.

Kort Adeler frem for sin konge stod;ei heltens hæder var ringe:et banner han lagde for kongens fodog Ibrahims vældige klinge

Nu ligger helten i sorten muld,han kløver ei flere pander;men Danmark gjemmer end, tro som guld,hans navn, hans sverd og hans banner.

B. S. Ingemann.

I₂

160

Kort Adeler var seg en helt så sterk,hans ry for så vide om lande;han øvet så mangt et kjempeverk,alt ved de fremmede strande.

I Miklegard hørtes hans navn med skrekk,de tyrker kun lite ham hued;han slo så mange med sverdet kjekk,fem tusen med lenker han kuet.

161Ved Tenedos tonet hans seierssang,mens enlige snekke han bøded;da kom hr. Ibrahim, sterk og lang,av harme den muselman glødet.

Med tusende mann han mot helten for,ham tyktes seieren alt vunden;på søndrede snekke de sprang ombordog ropte på kristenhunden.

På dekket der øves så hard en ferd,så mangen kristenhelt blør;Kort Adeler svinger sitt gode sverd,han fluks den muselman møter.

Hr. Ibrahim etter hans hode slo;men det ville helten ei slippe;med høyre hånd han det slag mottok;men nå ville styrken ham glippe.

Med venstre hånd tok han sverdet fat,og nå for han ikke med lempe;på dekket der falt et hode så brat,det tapte den tyrkiske kjempe.

Nå falt hver muselmans sverd og mot,som dyr de lot seg binde;fra Tenedos seilte den kjempe godmed seier for flygende vinde.

Kort Adeler frem for sin konge stod;ei heltens hæder var ringe:et banner han la for kongens fotog Ibrahims veldige klinge

Nå ligger helten i sorten muld,han kløver ei flere panner;men Danmark gjemmer enn, tro som gull,hans navn, hans sverd og hans banner.

B. S. Ingemann.

I₂