83. Fiskergutten.
Af P. A. Jensen
Vug dig, min baad, paa det krusede vandhen imod hytten ved tangklædte strand,bedstemor har det ei godt i sin vraa,tænk, om hun sulten tilsengs maatte gaa!
Før var hun rørig, nu falder hun af,nylig min moder gik ned i sin grav,aldrig en fader har hilsen mig sendtuden Gud Fader; men ham har jeg kjendt!
Han har velsignet det daglige brød,han har os hjulpet i yderste nød.Nylig jeg bad ham: «O, kjære min Gud,hjælp mig, nu kaster jeg krogene ud!»
Se, hvor han hjalp mig! I maatte dog til,alle I smaafisk, saa nødig I vil!Kurven er fuld, jeg er rig for ikveld,ogsaa for morgenen sørger han vel!
Vent nu, min bedstemor! nu gaar det snart.Baaden er liden, men skyder nu fart, —nu er jeg hos dig, ak, før var vi tre.Moder, du kan dog deroppe mig se!
P. A. Jensen.
83. Fiskergutten.
Af P. A. Jensen
Vugg deg, min båt, på det krusede vannhen imot hytten ved tangkledde strand,bestemor har det ei godt i sin vrå,tenk, om hun sulten til sengs måtte gå!
Før var hun rørig, nå faller hun av,nylig min mor gikk ned i sin grav,aldri en far har hilsen meg sendtuten Gud Fader; men ham har jeg kjent!
Han har velsignet det daglige brød,han har oss hjulpet i ytterste nød.Nylig jeg bad ham: «O, kjære min Gud,hjelp meg, nå kaster jeg krokene ut!»
Se, hvor han hjalp meg! Dere måtte dog til,alle dere småfisk, så nødig dere vil!Kurven er full, jeg er rik for i kveld,også for morgenen sørger han vel!
Vent nå, min bestemor! nå går det snart.Båten er liten, men skyder nå fart, —nå er jeg hos deg, ak, før var vi tre.Mor, du kan dog deroppe meg se!
P. A. Jensen.