Den evige jøde eller, som han ogsaa kaldes, Jerusalems skomager, var en indfødt jøde ved navn Ahasverus. Han havde længe boet i Jerusalem, hvor han drev skomagerhaandverket, og bivaanede personlig Kristi korsfæstelse. Han ansaa Frelseren for en kjætter og folkeforfører og var en af de ivrigste til at raabe: «Korsfæst ham!» Da Pilatus havde stadfæstet dødsdommen, skyndte han sig hjem og fortalte sine husfolk dette, forat de kunde se Kristus, naar han blev ført forbi huset, som laa tæt ved den port, igjennem hvilken Frelseren maatte gaa til Golgatha. Da folkeraabet hørtes henad veien, traadte Ahasverus ud i døren og saa Kristus komme, fulgt af venner og fiender. Nu hændte det sig netop, at han udenfor Ahasverus’s 39dør segnede under byrden af det kors, han bar, og vilde læne sig til en bænk, som stod der. Men Ahasverus stødte ham bort med haan og forbandelse for at vinde ros af de andre jøder. Kristus tiltalte ham derfor med disse ord: «Du negter den døende hvile; derfor vil døden fly dig og ikke unde dig hvile; men du skal vandre, indtil jeg kommer.» Derfor kan han nu ikke dø og maa indtil verdens ende vandre omkring som et levende og talende vidne om Kristus.
Ahasverus er ligesom et billede af jødefolket, hvorom det heder (5 Mos. 28, 65): «Du skal ingen rolighed have, og din fod skal ingen hvile have, og Herren skal give dig et bævende hjerte, og øinene skal fortæres, og sjælen bedrøves.» Men ligesom Ahasverus skal ogsaa hele folket engang finde hvile. (Rom. 11, 25; Hebr. 4, 9.)