35

Før den sorte død, «Svartdauen,» hjemsøgte Norges land, var den dal, som nu kaldes Sætersdalen, ubeboet og øde og brugtes kun til sætre, medens derimod den nuværende sæteregn, som heder Finddalen, var den beboede egn. Foruden at navnet «Sætersdal» synes at give dette sagn medhold, opdager man ogsaa i Finddalen spor af fordums agre og hustomter, ja paa en ø i et fjeldvand, der bærer navn af Kirkeholmen, findes endog spor af kirke og kirkegaard. Svartdauen anrettede frygtelig ødelæggelse i Finddalen, hvor den kun sparede et par egtefolk, Knut og Tore Nuten. Disse to vedblev at bo i Finddalen; men fra andre kanter kom efterhaanden nye indbyggere 36indvandrende til Sætersdalen og nedsatte sig der. Knut og Tore kunde dog ei overtale sig til at forlade sit gamle opholdssted. Saaledes hengik aar efter aar, og det eneste savn, sagnet fortæller, at de følte i sin ensomhed, var det, at de ikke vidste ret, hvad tiden led. Især naar den mørke vinter kom, sørgede de over, at de ei vidste, naar julehelgen var, og kunde helligholde den paa samme tid som i andre egne. Ved enkelte vandringsmænd fra den nybyggede Sætersdal var ogsaa rygtet trængt til dem om denne dals befolkning. Da det nu engang led frem til de korteste vinterdage, besluttede de gamle egtefolk, at Tore skulde gaa til Sætersdalen og der faa vide, hvor langt det endnu var til den store helg. Den gamle efterlod sin kjære egtefælle i fuldkommen ensomhed, tog fod i haand og begav sig paa hjemveien. Men da hun nu kom forbi en klippevæg og hvilede der, lød det fra fjeldet med klare toner:

Deka*) deka tole!Bake du brau te jole!Notte eiaa dagana tvei,solænge æ de ti jole!

Glad ilede nu den gamle kone tilbage til sin ventende husbond, og efter denne ubedragelige efterretning feirede de tilsammen den hellige høitid. Intet afkom omtales af disse egtefolk. Men efterhaanden tog de nye indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i besiddelse. Andre beretter, at der før den sorte død ogsaa boede folk i Valle i Sætersdalen, men at alt folket uddøde ogsaa der med undtagelse af en pige paa Upstad. Inden hun drog vestover for at finde folk, lukkede hun døren til og kastede nøglen i en bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæk. Hyllestad sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste gaard skal have været en støl under Horne i Hyllestad.

Efter A. Faye.

35

Før den sorte død, «Svartdauen,» hjemsøkte Norges land, var den dal, som nå kalles Sætersdalen, ubebodd og øde og brugtes kun til sætre, mens derimot den nåværende sæteregn, som heter Finddalen, var den bebodde egn. Foruten at navnet «Sætersdal» synes å gi dette sagn medhold, oppdager man også i Finddalen spor av fordums åkrer og hustomter, ja på en ø i et fjellvann, der bærer navn av Kirkeholmen, finnes endog spor av kirke og kirkegård. Svartdauen anrettet fryktelig ødeleggelse i Finddalen, hvor den kun sparede et par ektefolk, Knut og Tore Nuten. Disse to vedble å bo i Finddalen; men fra andre kanter kom etterhånden nye innbyggere 36innvandrende til Sætersdalen og nedsatte seg der. Knut og Tore kunne dog ei overtale seg til å forlate sitt gamle oppholdssted. Således hengik år etter år, og det eneste savn, sagnet forteller, at de følte i sin ensomhet, var det, at de ikke visste rett, hva tiden led. Især når den mørke vinter kom, sørgede de over, at de ei visste, når julehelgen var, og kunne helligholde den på samme tid som i andre egne. Ved enkelte vandringsmenn fra den nybyggede Sætersdal var også ryktet trengt til dem om denne dals befolkning. Da det nå engang led frem til de korteste vinterdager, besluttet de gamle ektefolk, at Tore skulle gå til Sætersdalen og der få vite, hvor langt det ennå var til den store helg. Den gamle etterlot sin kjære ektefelle i fullkommen ensomhet, tog fot i hånd og begav seg på hjemveien. Men da hun nå kom forbi en klippevæg og hvilede der, lød det fra fjellet med klare toner:

Deka*) deka tole!Bake du brau te jole!Notte eiå dagana tvei,solænge æ de ti jole!

Glad ilede nå den gamle kone tilbake til sin ventende husbond, og etter denne ubedragelige etterretning feirede de tilsammen den hellige høytid. Intet avkom omtales av disse ektefolk. Men etterhånden tok de nye innbyggere i Sætersdalen også Finddalen i besittelse. Andre beretter, at der før den sorte død også bodde folk i Valle i Sætersdalen, men at alt folket uddøde også der med unntakelse av en pike på Upstad. Innen hun drog vestover for å finne folk, lukket hun døren til og kastet nøkkelen i en bekk, som derfor ennå kalles Nøklebæk. Hyllestad sogn ble igjen bebodd før Valle, hvis eldste gård skal ha vært en støl under Horne i Hyllestad.

Etter A. Faye.