Bjørnen er det største rovdyr i Europa. Den er sort eller sortbrun, og dens føde bestaar af rødder, bær, korn og deslige; den æder ogsaa gjerne myrer, men er i særdeleshed en stor elsker af honning; dog foretrækker den kjød for alt andet, efterhaanden som den bliver ældre og har faaet smag paa det. Den angriber da heste og kvæg og tilføier ofte bonden stor skade. Man siger, at bjørnen har ti mands forstand, men tolv mands styrke; dette sidste er paa en maade sandt; thi med et eneste slag af sin store lab kan den slaa en hest. til jorden, ja man har endog seet den gaa paa bagbenene og bære en ko eller hest i fanget. Hvad den ikke kan fortære paa engang, pleier den enten at nedgrave til senere brug, eller ogsaa lader den det ligge og kommer snart igjen. Bjørnen er alvorlig og bister, men angriber ikke mennesker, hvis den ikke bliver saaret eller tirret; dyr slaar den med labberne; men mod mennesket bruger den sine tænder. Bjørnen er en saalegjænger, det vil sige, at den lægger hele foden plat ned mod jorden, naar den gaar; den kan derfor gaa paa to. Sedvanligvis kommer den gaaende paa bagfødderne, naar den vil angribe et menneske. Om vinteren lever den paa en besynderlig maade. I slutningen af oktober holder den 118nemlig op at æde, og i november lægger den sig i hi og sover hele vinteren i en fjeldkløft, under en gammel trærod eller i en hule, som den selv graver. Udpaa vaaren, i april, kommer den atter frem. Bliver den om vinteren opskræmt af sit hi, søger den sig et andet leie. I hele denne tid æder den intet, men tærer paa det huld, som den har lagt sig til om høsten. Uvidende mennesker tror, at den lever af at suge paa labberne; men dette er aldeles urigtigt. Hunnen føder mod slutningen af januar 2 til 3 unger i hiet; skjønt moderen i denne tid ingen føde nyder, har hun dog die i overflødighed, og ungerne findes derfor meget fede i hiet; de er saa smaa som hundehvalpe og bliver hos moderen den næste vinter over.

I de nordligste lande, som paa Spitsbergen, i Sibirien og ved bredderne af Hudsons- og Baffinsbugten, lever den hvide bjørn eller isbjørnen, som er meget større og sterkere end landbjørnen. Den svømmer og dykker fortræffelig og lever af fisk, vandfugle og sælhunde.

Berlin.

Bjørnen er det største rovdyr i Europa. Den er sort eller sortbrun, og dens føde består av røtter, bær, korn og deslige; den eter også gjerne myrer, men er i særdeleshet en stor elsker av honning; dog foretrekker den kjøtt for alt annet, etterhånden som den blir eldre og har fått smak på det. Den angriper da hester og kveg og tilføyer ofte bonden stor skade. Man sier, at bjørnen har ti mands forstand, men tolv mands styrke; dette siste er på en måte sandt; thi med et eneste slag av sin store lab kan den slå en hest. til jorden, ja man har endog sett den gå på bakbenene og bære en ko eller hest i fanget. Hva den ikke kan fortære på engang, pleier den enten å nedgrave til senere bruk, eller også lader den det ligge og kommer snart igjen. Bjørnen er alvorlig og bister, men angriper ikke mennesker, hvis den ikke blir såret eller tirret; dyr slår den med labbene; men mot mennesket bruker den sine tenner. Bjørnen er en sålegjenger, det vil si, at den legger hele foten plat ned mot jorden, når den går; den kan derfor gå på to. Sedvanligvis kommer den gående på bakføttene, når den vil angripe et menneske. Om vinteren lever den på en besynderlig måte. I slutningen av oktober holder den 118nemlig opp å ete, og i november legger den seg i hi og sover hele vinteren i en fjellkløft, under en gammel trerot eller i en hule, som den selv graver. Utpå våren, i april, kommer den atter frem. Blir den om vinteren oppskremt av sitt hi, søker den seg et annet leie. I hele denne tid eter den intet, men tærer på det huld, som den har lagt seg til om høsten. Uvitende mennesker tror, at den lever av å suge på labbene; men dette er aldeles uriktig. Hunnen føder mot slutningen av januar 2 til 3 unger i hiet; skjønt moren i denne tid ingen føde nyter, har hun dog die i overflødighet, og ungene finnes derfor meget feite i hiet; de er så små som hundevalper og blir hos moren den neste vinter over.

I de nordligste lande, som på Spitsbergen, i Sibirien og ved breddene av Hudsons- og Baffinsbugten, lever den hvite bjørn eller isbjørnen, som er meget større og sterkere enn landbjørnen. Den svømmer og dykker fortreffelig og lever av fisk, vannfugler og selhunder.

Berlin.