To bønder, Knut og Peter, var uenige om et stykke eng og ønskede sin strid afgjort ved retten. „Hør, Knut,“ sagde Peter, „imorgen er det tingdag; lad os da gaa derind, forat retten kan dømme os imellem.“ — „Det kan jeg ikke,“ sagde Knut, „jeg har vendt mit hø, og jeg maa kjøre det hjem imorgen, hvis det ikke skal blive fordærvet.“ — „Men, nabo,“ sagde den anden igjen, „vi har dog engang anmeldt sagen, og dersom vi ikke kommer, kan den staa paa endnu et aar, og imidlertid ved vi ikke, hvem af os der har ret eller uret.“ — „Ved du hvad,“ sagde Knut, „gaa du alene til byen med begge vidnerne og forklar sagen saadan, som den er, saa kan du iaften bringe mig besked om, hvorledes dommen falder.“ — „Ja, naar det ikke kan være anderledes,“ mente Peter, „saa kommer jeg vel til at gaa alene.“ — Om aftenen kom han tilbage og sagde til sin nabo: „Dommeren var af den mening, at du havde ret, og 80jeg uret, og at engen hører til din gaard. Godt var det, at den sag dog endelig engang kom paa det rene.“

To bønder, Knut og Peter, var uenige om et stykke eng og ønsket sin strid avgjort ved retten. „Hør, Knut,“ sa Peter, „i morgen er det tingdag; la oss da gå derind, for at retten kan dømme oss imellom.“ — „Det kan jeg ikke,“ sa Knut, „jeg har vendt mitt hø, og jeg må kjøre det hjem i morgen, hvis det ikke skal bli fordervet.“ — „Men, nabo,“ sa den annen igjen, „vi har dog engang anmeldt sagen, og dersom vi ikke kommer, kan den stå på ennå et år, og imidlertid vet vi ikke, hvem av oss der har rett eller urett.“ — „Vet du hva,“ sa Knut, „gå du alene til byen med begge vitnene og forklar sagen sådan, som den er, så kan du i aften bringe meg besked om, hvorledes dommen faller.“ — „Ja, når det ikke kan være annerledes,“ mente Peter, „så kommer jeg vel til å gå alene.“ — Om aftenen kom han tilbake og sa til sin nabo: „Dommeren var av den mening, at du hadde rett, og 80jeg urett, og at engen hører til din gård. Godt var det, at den sak dog endelig engang kom på det rene.“