Tordenskjold fik engang befaling til at gaa ind under den svenske vall for at indhente kundskab om tilstanden i Skaane. Han krydsede en tidlang i sjøen; men da han ikke derved fik de underretninger, han ønskede, lagde han ind til Torrekov i Skaane, kastede anker og lod sig sætte i land. Han tog ikke mere end ti mand med sig; thi han ventede ingen fiendtlige krigsfolk der. Men han tænkte feil. Nogle dragoner holdt just samme tid paa en gaard tæt ved, og da de saa ham stige i land, gjemte de sig bag husene for at give ham tid til at komme nærmere. Tordenskjold gik uden betænkning frem med sine folk; men saasnart de svenske dragoner saa ham saa nær, som de ønskede, gav de sine heste af sporerne og red imod ham. Matroserne blev forskrækkede, og uagtet han raabte til dem, at de skulde blive og og sætte sig til modverge, løb de ned til stranden og kastede sig i chaluppen.
Saaledes ladt i stikken maatte nu ogsaa Tordenskjold, imod sin natur, vende om og søge sin redning ved flugten; men inden han naaede strandbredden, indhentede en af de svenske dragoner ham, red ham forbi, stillede sig mellem vandet og ham og raabte, at han skulde give sig fangen. Tordenskjold, som stod med kaarden i haanden, sagde ja, han vilde give sig; en af de andre dragoner red frem for at tage imod hans kaarde; men i det samme hug Tordenskjold ham over haanden. „Den gang ei!“ raabte han og sprang midt imellem de to dragoner, kastede sig i sjøen, tog kaarden i munden og svømmede ud til chaluppen. De svenske dragoner satte vel ud efter ham; men han var dem for hurtig, og da de ikke havde skydevaaben hos sig, naaede han i god behold sit fartøi.
Ove Malling.