Karl den tolvte, fortæller man, havde i drukkenskab engang glemt den ærbødighed, han skyldte sin moder. Hun tog sig det saa nær, at hun dagen efter ikke lod sig se ved hoffet. Kongen spurgte om aarsagen, og man fortalte ham den. Han skjænkte derpaa et glas fuldt af vin og gik ind til dronningen. „Jeg ved,“ sagde han, „at jeg igaar har forseet mig imod Dem, og jeg kommer for at bede Dem om forladelse derfor. Forat det ikke oftere skal ske, drikker jeg dette glas paa Deres sundhed; det skal blive det sidste i mit liv.“ Man fortæller, at han holdt sit løfte og fra den dag aldrig mere drak vin.

Karl den tolvte, forteller man, hadde i drukkenskap engang glemt den ærbødighet, han skyldte sin mor. Hun tok seg det så nær, at hun dagen etter ikke lot seg se ved hoffet. Kongen spurte om årsaken, og man fortalte ham den. Han skjenkte derpå et glas fullt av vin og gikk inn til dronningen. „Jeg vet,“ sa han, „at jeg i går har forsett meg imot Dem, og jeg kommer for å bede Dem om forlatelse derfor. For at det ikke oftere skal ske, drikker jeg dette glas på Deres sunnhet; det skal bli det siste i mitt liv.“ Man forteller, at han holdt sitt løfte og fra den dag aldri mer drakk vin.