Læreplanatlas
3. BindIII. Sagn og legender.

34. Hedals kirke i Valders.

A. Faye

48

Ogsaa i Valders’s afsidesliggende fjelddale rasede den sorte død med frygtelig vælde. Mangen gaard mistede alle sine beboere, vokste til med skog og blev aldeles glemt af dalens tilbageblevne indbyggere og ubekjendt for de indvandrende nybyggere. Paa disse fordum beboede, men nu øde steder vandrede for flere hundrede aar siden en skytte for at skyde ryper. Da han afskjød sin pil efter en fugl, som sad i et træ, hørte han pilen støde an mod noget, der gav en forunderlig klang. Nysgjerrig nærmede han sig stedet og stødte til sin store forundring paa en gammel kirke. Ifølge den gjængse tro, at saadanne ting straks forsvinder, hvis man ei kan tilintetgjøre trolddommen ved at kaste staal over det fundne, greb han fluks sit ildjern og kastede det over kirken. Paa det sted, hvor dette faldt ned, blev siden 49bygget en gaard, der til minde om denne begivenhed den dag idag kaldes Ildjernstad. Efterat denne forsigtighedsregel var anvendt, besluttede skytten at undersøge kirken. Nøglen stod i kirkedøren, som var halv aaben. Midt paa gulvet stod en stor klokke, og ved alterets fod havde en stor bamse taget sit vinterhi. Bamsen blev fældet af den raske skytte, og til minde om den sælsomme tildragelse blev dens skind ophængt i kirken, hvor der endnu findes levninger af en stor bjørnefeld. I kirken skal han blandt andre ting have fundet nogle billeder, en liden messingkirke samt fire store klokker og en liden. Mod en af disse havde skyttens pil stødt an og derved foraarsaget den klang, som gjorde ham opmerksom. Den lille klokke bruger man endnu, naar nogen har forvildet sig i skogen; thi da tror man, at den, som har gaaet sig bort, kan høre klokken og saaledes igjen komme paa ret vei. Af de øvrige fire vilde man føre den største til hovedkirken; men da den skulde føres over et vand, faldt den nedi, „og ikke kunde andet ventes, naar man vilde skille den fra dens søskende.“ I klart og stille veir kan man endnu se den i vandet; men at faa den op er næsten umuligt; thi dertil udfordres 7 kjødelige brødre, der under arbeidet ikke maa tale et ord. Engang gjorde syv brødre et forsøg og havde allerede faaet den op paa baadkanten, da en af dem udbrød: „Se saa; nu har vi den da;“ men i samme øieblik dumpede klokken atter ud i vandet.

Efter A. Faye.