I et tørt uaar led to spurve meget af hungersnød. «Flyv endnu engang omkring, broder!» sagde den svageste af dem, «og se dig om, — maaske du dog ensteds kan opdage et eller andet fødemiddel. Jeg fløi gjerne med; men jeg kan ikke mere. Finder du da nogen spise, saa bring noget med til mig, men snart, snart, om du ikke skal finde mig død af hunger.» — Den sterkere lovede det og fløi ud; lykken var den ogsaa gunstig. Den saa et kirsebærtræ, fuldt af modne frugter. «O!» — raabte den — «hjulpne er vi nu, baade min ven og jeg!» Den fløi til, fandt bærene fortræffelige og gjorde sig tilgode, saalænge den orkede. En time hengik; solen dalede; nu først vilde den, behængt med kirsebær, flyve tilbage til sin ven. Men den føler sig endnu saa mat, ser endnu et bær, som lokker den, og flagrer fra gren til gren, indtil mørket overfalder den, og den sovner ind. Først om morgenen vaagner 4den igjen og iler til sin forladte ven. Den finder vennen — liggende paa ryggen og død.

I et tørt uår led to spurver meget av hungersnød. «Fly enda engang omkring, bror!» sa den svakeste av dem, «og se deg om, — maaske du dog ensteds kan oppdage et eller annet fødemiddel. Jeg fløy gjerne med; men jeg kan ikke mer. Finner du da noen spise, så bring noe med til meg, men snart, snart, om du ikke skal finne meg død av hunger.» — Den sterkere lovede det og fløy ut; lykken var den også gunstig. Den så et kirsebærtre, fullt av modne frukter. «O!» — ropte den — «hjulpet er vi nå, både min venn og jeg!» Den fløy til, fant bærene fortreffelige og gjorde seg tilgode, så lenge den orket. En time hengik; solen dalte; nå først ville den, behengt med kirsebær, flyve tilbake til sin venn. Men den føler seg ennå så mat, ser ennå et bær, som lokker den, og flagrer fra gren til gren, inntil mørket overfaller den, og den sovner inn. Først om morgenen våkner 4den igjen og iler til sin forlatte venn. Den finner vennen — liggende på ryggen og død.