En ræv var falden i en brønd og havde længe tænkt frem og tilbage paa, hvorledes den skulde komme op igjen, da der endelig kom en gjed derhen. Da den havde lyst til at drikke, spurgte den Mikkel, om vandet var godt, og om der var fuldtop af det. Ræven var for slu til at fortælle den, hvor den var ilde stedt, og svarede: «Kom ned, min ven! vandet er saa godt, at jeg ikke kan holde op at drikke, og her er fuldt op af det!» Paa denne forsikring sprang gjeden uden videre snak ned; men ræven var ikke sen til at springe op ved hjælp af sin vens horn. «Hvis du havde havt saa megen hjerne, som du har skjeg, vilde du seet dig for, før du sprang,» sagde den.
Æsop.