En ræv fik engang øie paa en rogn, som hang fuld af modne bær. Sulten var den, og deilige saa bærene ud, og den gjorde mangt et hop og spring efter den lækre kost. Men hvor meget den hoppede, saa var den lige nær; den naaede ikke op til bærene. Da gik den sin vei, idet den mumlede: «Aa pyt; det er ikke noget at hoppe efter. Høit hænger de, og sure er de!»
1. Ræven og rognebærene.
1
1. Ræven og rognebærene.
1
En rev fikk engang øye på en rogn, som hang full av modne bær. Sulten var den, og deilige så bærene ut, og den gjorde mangt et hopp og spring etter den lekre kost. Men hvor meget den hoppet, så var den like nær; den nådde ikke opp til bærene. Da gikk den sin vei, idet den mumlet: «Aa pytt; det er ikke noe å hoppe etter. Høyt henger de, og sure er de!»