160

Kvivit, kvivit!I bøgenes skyggevi smaafugle byggeog kvidre saa glade;med sol er vi oppe,med solen vi hoppefra blad til blad,og trøstig vi synge,mens vindene gyngevor luftige stad.

Kvivit, kvivit!O kom du, som vankeri sorgfulde tankervor glæde saa nær!Og bort skal vi sjungedet mørke, det tungeog sukkenes hær!forsøde din slummerog løfte din kummer,saa smaa som vi er.

Kvivit, kvivit!Ja, er du bedrøvet,saa kom under løvetog luk ei dit bryst!Thi skogen har hjertefor menneskers smerte,og skogen har trøst;den kvæger og svaler,og dulmende talersmaafuglenes røst.

Chr. Richardt.

160

Kvivit, kvivit!I bøkenes skyggevi småfugler byggeog kvidre så glade;med sol er vi oppe,med solen vi hoppefra blad til blad,og trøstig vi synger,mens vindene gyngevår luftige stad.

Kvivit, kvivit!O kom du, som vankeri sorgfulle tankervår glede så nær!Og bort skal vi sjungedet mørke, det tungeog sukkenes hær!forsøte din slummerog løfte din kummer,så små som vi er.

Kvivit, kvivit!Ja, er du bedrøvet,så kom under løvetog luk ei ditt bryst!Thi skogen har hjertefor menneskers smerte,og skogen har trøst;den kveger og svaler,og dulmende talersmåfuglenes røst.

Chr. Richardt.