91. En vise om Tordenskjold.
Jeg vil sjunge om en helt,vidt berømt ved sund og belt,om en herre kjæk og bold,om den tapre Tordenskjold.
Mens i vuggen han laa svøbt,Peder Wessel var han døbt;paa fregattens skansevoldfik han navnet Tordenskjold.
Atten børn gik frem paa radhos hans far i Trondhjems stad:døtre seks og sønner tolv;men kun én blev Tordenskjold.
Naal i haand han havde faa’t;men det vaaben var for smaat;paa kanoner fik han hold;«de gaar an,» sa’ Tordenskjold.
152Engang paa den svenske strandgik han med sit folk i land;da brød frem et rytterhold,vilde fange Tordenskjold.
En dragon stak haanden frem;men han trak den aldrig hjem;han ham troede i sin vold;«den gang ei;» sa’ Tordenskjold.
Tordenskjold i sjøen sprang,kuglerne omkring ham sang;gjennem bølgen dyb og koldsvømmed Peder Tordenskjold.
Tordenskjold han var polisk,gik omkring og solgte fisk;fienden bag sin egen voldnarret blev af Tordenskjold.
Dynekil og Gøteborghusked længe ham med sorg,svenske børn ham holdt for trold,de blev skræmt med Tordenskjold.
Al hans manddom og bedriftkan ei staa i dette skrift;eventyr i hundred folder fortalt om Tordenskjold.
Rask han voksed op paa valfra matros til admiral;ingen æres glimmer golddog fordærved Tordenskjold.
Svig kom ei hans hjerte nær,før det følte niding-sverd;spiller-kaarden lumsk og koldlivet tog af Tordenskjold.
For sin synd af hjertens grundbad han i sin sidste stund,gav sin sjæl saa Gud i vold —saadan døde Tordenskjold.
Skal til kamp paa bølgens toporlogsflag i stavnen op,gid der bag dets røde foldstaa en helt som Tordenskjold!
G. Rode.
91. En vise om Tordenskjold.
Jeg vil sjunge om en helt,vidt berømt ved sund og belt,om en herre kjekk og bold,om den tapre Tordenskjold.
Mens i vuggen han lå svøpt,Peder Wessel var han døpt;på fregattens skansevoldfikk han navnet Tordenskjold.
Atten barn gikk frem på radhos hans far i Trondhjems stad:døtre seks og sønner tolv;men kun én ble Tordenskjold.
Nål i hånd han hadde faa’t;men det våpen var for smått;på kanoner fikk han hold;«de går an,» sa’ Tordenskjold.
152Engang på den svenske strandgikk han med sitt folk i land;da brød frem et rytterhold,ville fange Tordenskjold.
En dragon stak hånden frem;men han trakk den aldri hjem;han ham trodde i sin vold;«den gang ei;» sa’ Tordenskjold.
Tordenskjold i sjøen sprang,kulene omkring ham sang;gjennom bølgen dyp og kaldsvømte Peder Tordenskjold.
Tordenskjold han var polisk,gikk omkring og solgte fisk;fienden bak sin egen voldnarret ble av Tordenskjold.
Dynekil og Gøteborghusket lenge ham med sorg,svenske barn ham holdt for troll,de ble skremt med Tordenskjold.
All hans manndom og bedriftkan ei stå i dette skrift;eventyr i hundre folder fortalt om Tordenskjold.
Rask han vokste opp på valfra matros til admiral;ingen æres glimmer golddog fordervet Tordenskjold.
Svik kom ei hans hjerte nær,før det følte niding-sverd;spiller-kården lumsk og kaldlivet tog av Tordenskjold.
For sin synd av hjertens grunnbad han i sin siste stund,ga sin sjel så Gud i vold —sådan døde Tordenskjold.
Skal til kamp på bølgens topporlogsflagg i stavnen opp,gid der bak dets røde foldstå en helt som Tordenskjold!
G. Rode.