82

Træet stod færdigt med blad og med knop.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ frosten og pustede op.„Nei, kjære, lad dem staa,til blomster sidder paa,“bad træet og skalv ifra rod og til top.

Træet fik blomster, saa fuglene sang.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ vinden og vifted og svang.„Nei, kjære, lad dem staa,til bæret sidder paa,“bad træet, i vinden det dirrende hang.

Og træet fik bær under soløiets glød.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ jenten saa ung og saa rød.„Ja, kjære, du kan ta’saa mange du vil ha’,“sa’ træet, og grenen det bugnende bød.

B. Bjørnson.

82

Treet stod ferdig med blad og med knop.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ frosten og pustet opp.„Nei, kjære, la dem stå,til blomster sitter på,“bad treet og skalv ifra rot og til topp.

Treet fikk blomster, så fuglene sang.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ vinden og viftet og svang.„Nei, kjære, la dem stå,til bæret sitter på,“bad treet, i vinden det dirrende hang.

Og treet fikk bær under soløyets glød.„Skal jeg ta’ dem?“ sa’ jenten så ung og så rød.„Ja, kjære, du kan ta’så mange du vil ha’,“sa’ treet, og grenen det bugnende bød.

B. Bjørnson.