Kjøbmand Falk, der ingen børn havde, tog til sig flere børn af fattige forældre og opdrog dem i gudsfrygt og Herrens formaning. En aften sad han tilbords med disse tilligemed sin hustru, og en af gutterne læste bordbønnen: „Kom, Herre Jesus, vær du vor gjest!“ Da sagde en liden gut ved navn Nils:
„Hvorfor kommer den Herre Jesus ikke? Hver dag beder vi ham komme og være vor gjest, og alligevel kommer han aldrig!“
„Kjære barn, du kan være vis paa, han kommer; han foragter ikke vor indbydelse.“
„Jeg vil sætte en stol til ham,“ sagde den lille. — I det
II bd.
82samme bankede det paa døren. En stakkars forfrossen gut traadte ind og bad om husly for natten. Man bød ham velkommen og lod ham sætte sig paa den tomme stol. En liden pige rakte ham sin tallerken, og en gut sagde, at i hans seng var der god plads til den fremmede. Den lille Nils var hele tiden hensunken i dybe tanker. Endelig sagde han:
„Den Herre Jesus kunde vist ikke komme selv, siden han har sendt os denne lille gut isteden, ikke sandt?“
„Jo, mit barn, saaledes er det. Det mindste stykke brød eller den mindste drik vand, som vi giver til den fattige eller syge i Jesu navn og for Jesu skyld, giver vi til ham selv. „Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, har I gjort mod mig.“