Læreplanatlas
2. BindFørste skoletrins 4de afdeling.

54. Det gode og det onde menneske.

81

En kristen indianer bad sin nabo om lidt tobak; denne greb i lommen og gav ham en haandfuld. Næste morgen kom indianeren igjen for at bringe ham en halv daler tilbage, som havde været i tobakken. Da man spurgte ham, om han ikke havde havt lyst til at beholde pengene, sagde han: „Her i mit hjerte har jeg et godt og et ondt menneske; det gode sagde: „Pengene tilhører dig ikke; giv dem tilbage til deres eier.“ Det onde menneske sagde til mig: „Man har givet dig dem; de tilhører dig.“ Derpaa sagde det gode: „Det er ikke sandt; tobakken tilhørte dig, men ikke pengene.“ Det onde menneske sagde da igjen: „Vær ingen nar, men gaa og kjøb dig brændevin derfor.“ Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde bestemme mig til; endelig lagde jeg mig i sengen for at faa ro. Men det gode og det onde menneske vedblev at trættes hele natten, saa at jeg ingen ro havde; jeg maatte bringe pengene tilbage.“