En ulv havde stjaalet et faar fra en bonde. Da jog bonden faarene ind i et fjøs, gjorde et hul i væggen og satte en snare deri. Heri blev ulven fangen, og bonden kom med en klubbe og sagde: „Nu vil jeg slaa dig ihjel, og med din pels skal du betale mig mit faar!“ Da bad ulven ynkelig, at han dog denne gang vilde tilgive den, saa vilde den ganske vist forbedre sig. „Ja, det er godt nok,“ sagde bonden, „naar man 56kunde stole paa dig; men du vil dog alligevel stjæle mine faar, naar du kan se leilighed til det; hvad duer da et saadant løfte om forbedring til?“ Da forsikrede ulven høit og dyrt, at den i fremtiden aldrig skulde nyde anden føde end urter og rødder eller i det høieste fange sig en fisk, hvis den skulde blive lysten efter kjød. Bonden lod sig overtale og skjænkede den snedige ulv sin frihed. Glad løb den bort og saa bag bondens gaard et svin, der veltede sig i en pøl. Straks fik den lyst til den fede steg. „Aha,“ sagde den til sig selv, „pølen er et vand, og det dyr, der ligner et svin og befinder sig saa vel i vandet, maa være et vanddyr! Javist, det er en fisk! en fisk! og den tør jeg æde; det forbyder mit løfte mig ikke.“ — Med disse ord styrtede den sig over svinet og sønderrev det.

En ulv hadde stjålet et får fra en bonde. Da jog bonden fårene inn i et fjøs, gjorde et hull i veggen og satte en snare deri. Heri ble ulven fangen, og bonden kom med en klubbe og sa: „Nå vil jeg slå deg ihjel, og med din pels skal du betale meg mitt får!“ Da bad ulven ynkelig, at han dog denne gang ville tilgi den, så ville den ganske vist forbedre seg. „Ja, det er godt nok,“ sa bonden, „når man 56kunne stole på deg; men du vil dog allikevel stjele mine får, når du kan se leilighet til det; hva duer da et sådant løfte om forbedring til?“ Da forsikret ulven høyt og dyrt, at den i fremtiden aldri skulle nyte annen føde enn urter og røtter eller i det høyeste fange seg en fisk, hvis den skulle bli lysten etter kjøtt. Bonden lot seg overtale og skjenket den snedige ulv sin frihet. Glad løp den bort og så bak bondens gård et svin, der veltet seg i en pøl. Straks fikk den lyst til den feite steg. „Aha,“ sa den til seg selv, „pølen er et vann, og det dyr, der ligner et svin og befinner seg så vel i vannet, må være et vanndyr! Javisst, det er en fisk! en fisk! og den tør jeg ete; det forbyr mitt løfte meg ikke.“ — Med disse ord styrtet den seg over svinet og sønderrev det.