En gammel mand, der ikke længere kunde ernære sig selv, kom i huset hos sin søn, og der gik han og passede børnene, som han holdt meget af. Men tilsidst blev han meget svag, og da han rystede sterkt paa haanden, saa spildte han paa dugen, naar han spiste, og slog en gang en tallerken istykker. Dette syntes sønnekonen ikke om, og den gamle maatte nu sidde for sig selv i kakkelovnskrogen og spise af en træskaal. En dag kom den unge mand hjem og saa, at hans lille søn havde meget travlt med at lave et traug af nogle spaaner. Da faderen spurgte ham, hvad han vilde bruge det til, saa svarede gutten: „Det skal være et traug, som du og moder skal spise af, naar I bliver gamle.“ Skamfuld vendte den unge mand sig til sin kone, der blev ganske rød ved barnets ord; men fra den tid sad den gamle igjen ved bordet hos de andre, og en af sønnedøtrene opvartede ham lige saa trolig, som han havde passet hende, da hun var liden.

En gammel mann, der ikke lenger kunne ernære seg selv, kom i huset hos sin sønn, og der gikk han og passet barna, som han holdt meget av. Men til sist ble han meget svak, og da han rystet sterkt på hånden, så spildte han på duken, når han spiste, og slo en gang en tallerken i stykker. Dette syntes sønnekonen ikke om, og den gamle måtte nå sitte for seg selv i kakkelovnskrogen og spise av en treskål. En dag kom den unge mann hjem og så, at hans lille sønn hadde meget travlt med å lave et trau av noen spon. Da faren spurte ham, hva han ville bruke det til, så svarte gutten: „Det skal være et trau, som du og mor skal spise av, når dere blir gamle.“ Skamfull vendte den unge mann seg til sin kone, der ble ganske rød ved barnets ord; men fra den tid satt den gamle igjen ved bordet hos de andre, og en av sønnedøtrene oppvartet ham like så trolig, som han hadde passet henne, da hun var liten.