Læreplanatlas
2. BindFørste skoletrins 3dje afdeling.

35. Sønnesønnen.

49

En gammel mand, der ikke længere kunde ernære sig selv, kom i huset hos sin søn, og der gik han og passede børnene, som han holdt meget af. Men tilsidst blev han meget svag, og da han rystede sterkt paa haanden, saa spildte han paa dugen, naar han spiste, og slog en gang en tallerken istykker. Dette syntes sønnekonen ikke om, og den gamle maatte nu sidde for sig selv i kakkelovnskrogen og spise af en træskaal. En dag kom den unge mand hjem og saa, at hans lille søn havde meget travlt med at lave et traug af nogle spaaner. Da faderen spurgte ham, hvad han vilde bruge det til, saa svarede gutten: „Det skal være et traug, som du og moder skal spise af, naar I bliver gamle.“ Skamfuld vendte den unge mand sig til sin kone, der blev ganske rød ved barnets ord; men fra den tid sad den gamle igjen ved bordet hos de andre, og en af sønnedøtrene opvartede ham lige saa trolig, som han havde passet hende, da hun var liden.