25. Snemanden.
Af J. S. Welhaven
Nu falder sneen i tætte lag,og drengen har ingen hvile.Det blev nok en hoben mile,hvad han kan løbe den hele dag.
Her slæber han gaarden af sne-blokke fuldog former soldater drøie;det volder ham slid og møie.Han giver soldaterne øine af kul.
Saa ruller han sneen med al sin kraft,mens kjæmperne staar der og kneise;han vil dem et brystværn reise;til lanse han gi’r dem et kosteskaft.
Og nu er han færdig, og nu er han mat;hans hænder er frosne og ømme.For alle de sterke drømmefaar drengen vist en urolig nat.
Man hører ham juble, den lille mand:„Imorgen skal slaget stande!“Da løser sig himlens vande,og alle hans kjæmper bliver til vand.
J. S. Welhaven.
25. Snømannen.
Af J. S. Welhaven
Nå faller sneen i tette lag,og drengen har ingen hvile.Det ble nok en hoben mil,hva han kan løpe den hele dag.
Her sleper han gården av sne-blokke fullog former soldater drøye;det volder ham slid og møye.Han gir soldatene øyne av kul.
Så ruller han sneen med all sin kraft,mens kjempene står der og kneise;han vil dem et brystvern reise;til lanse han gi’r dem et kosteskaft.
Og nå er han ferdig, og nå er han mat;hans hender er frosne og ømme.For alle de sterke drømmefår drengen vist en urolig natt.
Man hører ham juble, den lille mann:„I morgen skal slaget stande!“Da løser seg himlens vande,og alle hans kjemper blir til vann.
J. S. Welhaven.