Om vinteren staar svaleredet tomt; men om vaaren kommer svalerne tilbage for at flytte ind i sin gamle bolig. Da har de travlt med at gjøre sit hus istand, og begge mager hjælpes ad med at gjøre det hyggeligt og godt.
Graaspurvene derimod har en slem feil: de er dovne. Derfor liker de godt at bosætte sig i et tomt svalerede. Der er det godt og varmt og prægtigt. Men spurvene gjør det istand paa sin egen vis og sjusker saadan, at der gjerne hænger et eller andet halmstraa udenfor, og det er nok til bevis paa, at der bor en spurv i redet og ikke en ordentlig svale. Der sidder spurven nu vinteren over og synes, at han har det meget godt; men naar svalerne kommer om vaaren, saa bliver han sagt op. Er han gjenstridig, saa sætter svalerne sig paa taget og holder raad. Det kan hænde, de snart flyver bort og saa kommer igjen med hver sit stykke ler, og saa murer de hullet til, og spurven bliver muret inde. Der sidder han saa i mørkt fængsel og maa sulte ihjel, hvis han ikke faar hakket hul paa redet, eller nogen kommer og hjælper ham. Tro mig, en anden gang vogter han sig nok.
Et svalerede under taget betyder lykke, siger man, og det mener man vel, fordi svalerne selv synes at leve saa lykkelig. De er glade og fornøiede i sit lille, fredelige hjem. 167Begge magerne hjælper trolig hinanden med at opføde de smaa børn og hver gang de kommer til redet, slaar de en trille for at glæde og ligesom tale med børnene. Men naar ungerne kan flyve, saa bliver det snart høst, og saa følges de alle paa én gang paa den lange reise fra nordens vinter; thi da er deres spisekammer tomt. Svalerne er jægere, og naar deres vildt forsvinder, maa de flytte. Men deres vildt er fluer, myg og andre smaa dyr, som vi kalder insekter. I smukt veir flyver myggesværmene høit og svalerne ogsaa; da gaar jagten høit over tage og trær; men naar det trækker op med skyer, da flyver myg og fluer nær ved jorden og over vandet, og svalerne følger efter — derfor kalder man svalen en veirspaamand, og man siger, at det bliver smukt veir, naar svalen flyver høit, og regn, naar den flyver lavt. Mod høsten forsvinder myggene mere og mere, da gjør svalen daarlig fangst, og saa flytter den; thi den har et sommerpalads hos os og et vinterpalads i det indre af Afrika. Der er svalerne, mens vi har vinter, og der er det nok af vildt. Men om vaaren bliver det for varmt, og de længes atter mod norden. De tager veien hjem over Ægypten; thi ellers maatte de gjennem de store ørkener, og der vilde de savne vand og myg.
Paa hele denne reise er der ingen, som viser dem vei — ingen anden end Gud; han har lært dem at finde vei over den halve jord.
Og saa kommer de om vaaren og vender tilbage til den egn, det sogn og det hus, hvor de var det foregaaende aar, og bor atter i sin lille lerhytte under taget. Den er vidtbereist, den lille glade fugl, der kvidrer, naar solen staar op, og naar den synker i vest. Forstyr den ikke, men se heller at ligne den i flid, i orden og i et glad sind, og hvis du nogensinde som den flyver ud i den vide verden, da glem heller ikke du dit barndomshjem.