Der var engang en gjætergut, som var vidt og bredt bekjendt for de kloge svar, han kunde give paa alle spørgsmaal. Kongen i landet fik ogsaa høre om dette; men han vilde ikke tro det og lod ham hente til sig. Da han kom, sagde kongen til ham: „Kan du svare paa tre spørgsmaal, som jeg vil forelægge dig, saa vil jeg anse dig som mit eget barn, og du skal bo hos mig paa mit kongelige slot.“ — Gutten sagde: „Hvad er det for tre spørgsmaal?“ — „Det første,“ sagde kongen, „lyder saa: hvormange draaber er der i havet?“ — Gutten 147svarede: „Herre konge! naar I lader alle jordens elve dæmme op, saa der ikke flyder en draabe ud i havet, uden at jeg først har talt dem, saa skal jeg sige eder, hvor mange draaber der er i havet.“ Kongen sagde: „Det andet spørgsmaal lyder: hvormange stjerner er der paa himlen?“ Gjætergutten sagde: „Giv mig et stort ark hvidt papir,“ og saa satte han med pennen saa mange smaa fine prikker paa det, at man knapt kunde se dem og endmindre tælle dem, og øinene løb i vand, naar man vilde se nøie paa papiret. Da sagde han: „Saa mange stjerner er der paa himlen, som her er prikker paa papiret. Tæl dem nu!“ Men ingen var istand dertil. Da sagde kongen: „Det tredje spørgsmaal lyder: hvormange sekunder har evigheden?“ Da sagde gutten: „Langt ude i havet ligger et diamantberg; det er en mil i høiden, en mil i bredden og en mil i dybden; hvert hundrede aar kommer en fugl og hvæsser sit neb paa berget, og naar det hele berg paa den maade er opslidt, da er det første sekund af evigheden forbi.“
Da sagde kongen: „Du har besvaret de tre spørgsmaal som en vis mand; du skal herefter bo hos mig paa mit kongelige slot og være som min egen søn.“