En fornem kone i det gamle Rom fik en dag besøg af en veninde. Denne var staselig pyntet og meget stolt af at kunne fremvise alle de kostbare ringe og smykker, som hun bar. — „Maa jeg nu ogsaa faa se dine,“ sagde hun; „thi jeg er vis paa, at du har dem endnu smukkere og kostbarere.“ „Straks,“ svarede den anden og gik ud, men kom efter et øieblik tilbage med sine tre børn, to sønner og en datter. „Se, her er mine smykker,“ sagde den glade moder. Hun havde ret;
I.
146thi vist er det, at mere velopdragne børn fandtes ikke i hele Rom. — Sønnerne blev med tiden fædrelandets største mænd og datteren et mønster paa kvindelige dyder.