Den gamle jæger Anders havde i sin stue en stær, som han havde lært at sige nogle ord. Naar f. eks. jægeren raabte: „Stæren min, hvor er du?“ saa skreg stæren alletider: „Her er jeg!“
Naboens lille søn Karl havde stor moro af fuglen og kom ofte paa besøg til den. Engang, da Karl kom igjen, var jægeren ikke inde i stuen. Hurtig greb Karl fuglen, gjemte den under blusen og vilde liste sig bort med den.
Men i samme øieblik kom jægeren ind ad døren. Han tænkte, han skulde gjøre gutten en glæde, og raabte som sedvanlig: „Stæren min, hvor er du?“ Og fuglen under guttens bluse skreg, saa høit den kunde: „Her er jeg!“