Læreplanatlas
1. Bind2den afdeling.

132. Ulven og tranen.

106

En ulv havde faaet et ben fast i halsen og løb i største angst og pine frem og tilbage og bønfaldt ethvert dyr, den mødte, om hjælp, og lod tillige falde et ord om en rigtig smuk belønning. Bevæget ved dens bønner og løfter vovede en trane sit lange neb ned i ulvens strube og trak benet ud. Derpaa bad den meget beskedent om den lovede belønning. Men da gren ulven og viste tænder og svarede med tilsyneladende harme: «Utaknemmelige kræ! At bede mig om belønning, uagtet du har faaet dit hoved helt og holdent tilbage, efterat du har havt det inde i en ulvs gab!»