«Jeg er en fornem fugl, maa I tro;i saadant et staseligt bur at bo103det er en ære, som ei er ringe.Jeg har ei nødigt at løfte min vingeog hente min føde blandt græs og straa,som I fattige kræ hist ude maa!»

Men de andre fugle de sang i kor:«Vorherre har dækket vort middagsbord;Vorherre har bygget vort grønne bo;der kan vi leve saa fri og froog juble og synge med lystig huog gynge i løvet, — men hvad kan du?»

«Jeg er en fornem fugl, må dere tro;i sådant et staselig bur å bo103det er en ære, som ei er ringe.Jeg har ei nødigt å løfte min vingeog hente min føde blant gress og strå,som dere fattige kræ hist ute må!»

Men de andre fugler de sang i kor:«Vorherre har dekket vårt middagsbord;Vorherre har bygget vårt grønne bo;der kan vi leve så fri og froog juble og synge med lystig huog gynge i løvet, — men hva kan du?»