I et lidet gaardsrum, indesluttet af huse, laa en høne med elleve kyllinger. En vakker liden pige sprang omkring den; hønen klukkede og bredte forskrækket sine vinger ud over de smaa unger. Da kom pigens fader, han skjendte og tog barnet med sig ved haanden ud af gaarden. Kort efter kom den lille pige tilbage til gaarden; der var ganske stille, og sagte listede hun sig hen til hønsehuset, løftede klinken og smuttede ind til hønen og kyllingerne. De skreg høit og flaksede omkring, medens den lille løb efter dem. Da kom faderen igjen og skjendte endnu heftigere end før paa det ulydige barn og tog hende ved armen; hun bøiede hovedet tilbage, der var store taarer i den lilles øine. «Hvad gjør du her?» spurgte han. Hun græd: «Jeg vilde,» sagde hun, «ind og kysse hønen og bede hende om forladelse; men det turde jeg ikke sige dig!»
Og faderen kyssede den søde lille pige paa panden.