En løve, som var udtæret af alderdom, laa henstrakt paa jorden, aldeles hjælpeløs og skulde snart drage det sidste suk. Et vildsvin kom did, og for at tilfredsstille et gammelt nag huggede det løven med sine hugtænder. En okse, som vilde tage hevn for gammelt fiendskab, stangede den derpaa med sine horn. Et æsel, som af alt dette saa, hvorledes man ustraffet kunde behandle den gamle løve, 94fik ogsaa lyst til at vise sin foragt og kom og sparkede løven i ansigtet med sine baghover. Da raabte det døende dyr: «De andres krænkelser var slemme nok; dog dem kunde jeg have holdt ud at bære; men at blive sparket af en saa ussel skabning som du — det er at dø en dobbelt død.»
114. Den gamle løve.
93
114. Den gamle løve.
93
En løve, som var udtæret av alderdom, lå henstrakt på jorden, aldeles hjelpeløs og skulle snart drage det siste sukk. Et villsvin kom dit, og for å tilfredsstille et gammelt nag hugget det løven med sine hoggtenner. En okse, som ville ta hevn for gammelt fiendskap, stangede den derpå med sine horn. Et esel, som av alt dette så, hvorledes man ustraffet kunne behandle den gamle løve, 94fikk også lyst til å vise sin forakt og kom og sparket løven i ansiktet med sine baghover. Da ropte det døende dyr: «De andres krenkelser var slemme nok; dog dem kunne jeg ha holdt ut å bære; men å bli sparket av en så ussel skapning som du — det er å dø en dobbelt død.»