Læreplanatlas
1. Bind2den afdeling.

109. Ræven uden hale.

90

En ræv kom engang til at sidde i en saks og maatte være glad ved at frelse livet og slippe med at lade sin hale i stikken; men da den igjen kom ud i verden, begyndte den mere og mere at føle den ulykke, som en saadan mangel vilde bringe over den. Den ønskede næsten heller, den var død, end at være kommen fra det uden hale. Imidlertid besluttede den at tage den slette sag fra den bedste 91side og sammenkaldte et møde af alle de øvrige ræve og foreslog dem, at de alle skulde følge dens eksempel. «I har intet begreb,» sagde den, «om den lethed, hvormed jeg nu bevæger mig. Jeg vilde aldrig have troet det, dersom jeg nu ikke selv havde erfaret det; men naar man har indseet det rigtig, er visselig en hale et stygt, ubekvemt og unødvendigt paahæng, og det er rigtig et under, at vi ræve har fundet os deri. Jeg foreslaar derfor, mine værdige brødre, at I alle benytter den erfaring, som jeg saa gjerne meddeler jer, og at alle ræve fra denne dag af bortskjærer sine haler.» Da traadte en af de ældste frem og sagde: «Mon du, min ven, vilde have raadet os til at skille os ved vore haler, hvis der var nogen mulighed for, at du kunde faa din egen igjen?»