Spurven: «Din krybbe er fuld, kjære Blakken min,aa lad mig faa lidt af havren din,et lidet korn eller ogsaa to!Du bliver nok mæt, det kan du tro.»Hesten: «Tag, flinke fugl, saa mange du vil,her er nok for os og flere til.»

Da aad de tvende den havre sød,og ingen af dem led sult og nød;men saa kom sommeren kvalm og hed,og saa kom der fluer, som stak og bed;dem fanged spurven i tusendtalog friede hesten for smerte og kval.

Spurven: «Din krybbe er full, kjære Blakken min,å la meg få litt av havren din,et lite korn eller også to!Du blir nok mett, det kan du tro.»Hesten: «Tag, flinke fugl, så mange du vil,her er nok for oss og flere til.»

Da åt de tvende den havre søt,og ingen av dem led sult og nød;men så kom sommeren kvalm og het,og så kom der fluer, som stak og bed;dem fanget spurven i tusendtalog fridde hesten for smerte og kval.