En liden gut, ved navn Vilhelm, spiste en dag mere til middag, end han pleiede. Hans moder spurgte om aarsagen dertil; men Vilhelm vilde nødig sige det. Da sagde hans mindre broder Adolf: 45„Jeg ved det, jeg ved det!” Derpaa hviskede han til sin moder saa høit, at alle ved bordet kunde høre det: „Vilhelm gav en fattig gut sin frokost!” Vilhelm blev rød; men hans moder sagde: „Du er en snild gut!”
50. Vilhelm.
44
50. Vilhelm.
44
En liten gut, ved navn Vilhelm, spiste en dag mer til middag, enn han pleide. Hans mor spurte om årsaken dertil; men Vilhelm ville nødig si det. Da sa hans mindre bror Adolf: 45„Jeg vet det, jeg vet det!” Derpå hvisket han til sin mor så høyt, at alle ved bordet kunne høre det: „Vilhelm ga en fattig gut sin frokost!” Vilhelm ble rød; men hans mor sa: „Du er en snild gut!”