Det var en liden gut, som hed Ole. Han var bare fire aar gammel. En eftermiddag stod han ude i kjøkkenet hos sin moder og varmede sig; for det var saa koldt den dag. Da kom en fattig, barbenet gut ind. «Er du sulten?» spurgte Oles moder. «Ja,» sagde gutten i en ynkelig tone. «Fryser du?» spurgte hun videre. «Ja,» svarede gutten atter og begyndte at græde. Saa fik han lov til at sætte sig og varme sig, fik et godt stykke mad, et par strømper paa benene og et par sko, som rigtignok var lidt store. Gutten takkede og hoppede glad og fornøiet afsted i sine store sko.

Dagen efter hørte Ole nogle børn raabe udenfor. Straks slæbte han en stol hen til vinduet, tog et par 20strømper under armen, krøb op paa stolen og gav sig til at betragte børnene meget nøie. Hans moder spurgte ham, hvad han saa efter. «Jeg ser, om børnene har strømper paa,» sagde han.

Det var en liten gut, som het Ole. Han var bare fire år gammel. En ettermiddag stod han ute i kjøkkenet hos sin mor og varmet seg; for det var så kaldt den dag. Da kom en fattig, barbeint gut inn. «Er du sulten?» spurte Oles mor. «Ja,» sa gutten i en ynkelig tone. «Fryser du?» spurte hun videre. «Ja,» svarte gutten atter og begynte å gråte. Så fikk han lov til å sette seg og varme seg, fikk et godt stykke mat, et par strømper på benene og et par sko, som riktignok var litt store. Gutten takket og hoppet glad og fornøyet av sted i sine store sko.

Dagen etter hørte Ole noen barn rope utenfor. Straks slepte han en stol hen til vinduet, tog et par 20strømper under armen, krøp opp på stolen og ga seg til å betrakte barna meget nøye. Hans mor spurte ham, hva han så etter. «Jeg ser, om barna har strømper på,» sa han.