Et Vildsviin hvæssede sin Tand paa en Eeg. “Hvad gjør du der?” spurgte en Ulv, der gik forbi.
66Jeg sætter mig i Forsvarsstand, svarede Vildsvinet, om en eller anden Fiende skulde faae i Sinde at angribe mig.
“Men det har du jo ikke nødig, synes mig; thi jeg seer slet ikke, at der er nogen Fare paafærde.”
Just derfor, gryntede Vildsvinet, gjør jeg det nu, thi naar Fienden kommer, er det for seent — da er det ikke Tid til at hvæsse Tanden, men til at bruge den.