En Vandringsmand saae om Natten et Stykke fra sig en Lygtemand, gik efter den, forvildede sig fra den rette Vei og sank derved i en dyb Sump. “Fordømte Bedrager! raabte han, hvorfor bedrog du mig og førte mig herhid?” Førte jeg dig? svarede Lygtemanden: Om Forladelse, jeg fortjener ikke denne Beskyldning. Du gik jo frivillig efter mig; Ingen, uden dig selv var det jo, som gav dig det Raad at følge mig.
Gjerne skyder man i Ulykken Skylden paa en Anden. Men man prøve sig selv, og man vil da finde, at man som oftest selv er Skyld deri.