En graadig Hund gik med et Stykke Kjød i Munden over en smal Bro. Her saae han sit Billede i den klare Bæk, og meente, at det var en anden Hund, som og bar et Stykke Kjød. I Øieblikket var hans umættelige Graadighed i Fristelse, og 65strax vilde han rive det af Munden paa den Anden. Men idet han snappede efter det, faldt det Stykke Kjød, som han selv bar, i Vandet, og han fik neppe Tid til at tænke sig om, førend det var borte. Nu indsaae han, at man bør være fornøiet med hvad man har, og ikke vove det Visse for det Uvisse, ja endog for det Indbildte.

En grådig hund gikk med et stykke kjøtt i munnen over en smal bro. Her så han sitt bilde i den klare bekk, og mente, at det var en annen hund, som og bar et stykke kjøtt. I øyeblikket var hans umettelige grådighet i fristelse, og 65straks ville han rive det av munnen på den Anden. Men idet han snappet etter det, falt det stykke kjøtt, som han selv bar, i vannet, og han fikk neppe tid til å tenke seg om, før det var borte. Nå innså han, at man bør være fornøyet med hva man har, og ikke vove det visse for det Uvisse, ja endog for det Indbildte.