54

Tiden inddeles i Aar, Maaneder, Uger, Dage, Timer, Minutter og Secunder. Tiden iler hurtigt hen: af Timerne blive Dage, af Dagene blive Aar. Ligesom Vandet i en Bæk rinder hen og staaer aldrig stille og kommer heller aldrig tilbage, saaledes rinder og Tiden hen; den kommer aldrig mere tilbage, hvormeget man endog, især det dovne og forsømmelige Menneske, kunde ønske det. Benyt derfor stedse Tiden vel; den er en Guds Gave, og du skal engang aflægge Regnskab for dens Anvendelse!

55En Dag er egentlig den Tid, der forløber fra Solens Opgang til dens Nedgang, og dette kalder man den naturlige Dag. Men saaledes beregne vi ikke vore Dage, eftersom de ere meget ulige med Hensyn til Længden, thi om Sommeren ere Dagene her i Norge 12—18 Timer lange og om Vinteren derimod blot Halvparten saa lange. Efter den Tidsregning, der er indført, tages derfor Dag og Nat tilsammen og kaldes en Dag. Naar vi derfor sige om En, at han er reist bort paa 8 Dage, saa betyder det: paa 8 Dage og Nætter. En saadan Dag, eller 24 Timer, der begynder ved Midnat og varer til den følgende Midnat, kaldes en borgerlig Dag. Fra Midnat til Middag tælle vi 12 Timer, og derefter ere vore Uhre, saavel Stueuhre som Lommeuhre, indrettede. En Time er inddeelt i 60 Minutter og et Minut i 60 Secunder. Timen inddeles ogsaa i 4 Qvarteer.

Et Tidsrum af 7 Dage kalder man en Uge. De 7 Dage ere: Søndag, Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Løverdag. Fire saadanne Uger eller lidt mere udgjøre en Maaned. Aaret har 12 saadanne Maaneder, der ikke alle ere lige lange. Den første Maaned i Aaret er Januar, derpaa følger Februar, Marts, April, Mai, Juni, Juli, August, September, October, November, December. I dette Tidsrum, derudgjør 365 Dage og 6 Timer, gaaer Jorden sin aarlige Bane rundt omkring Solen, men de 6 Timer tæller man hvert 4de Aar tilsammen og regner dem for en Dag; derfor bestaaer hvert 4de Aar af 366 Dage, og kaldes Skudaar, fordi den ene Dag da indskydes. Denne Dag lægges da til Februar, saa at denne Maaned i Stedet for 28 faaer 29 Dage.

Almanakken er en Bog, der nøiagtig angiver hele Tidsregningen for et Aar, og er altsaa en meget nyttig Bog. Deri findes Angivelsen af Dage, Uger og Maaneder hele Aaret igjennem, Bestemmelsen naar Festdagene indtræffe, Maanens Afvexlinger af Nymaane, første Qvarteer, Fuldmaane og sidste Qvarteer, Angivelse af de Sol- og Maaneformørkelser, der indtræffe i Løbet af Aaret. Unyttigt er det derimod, at den indeholder en Forudsigelse af Veirliget; thi intet Menneske kan endog kun een Dag endmindre et heelt Aar forud vide hvordan Veiret skal blive, eftersom Intet er foranderligere end dette.

De christelige Festdage eller Høitider, der findes angivne i Almanakken, ere: 1) Julefesten eller Christi Fødselsfest, der indtræffer hvert Aar paa den 25 December; 2) Paaskefesten, 56der indtræffer paa den første Søndag efter den første Fuldmaane efter Foraarsjevndøgn, altsaa mellem 22de Marts og 25de April. Denne Fest helligholdes til Erindring om Jesu Opstandelse. 3) Pintsefesten, 7 Uger efter Paaske, helligholdes til Erindring om den hellige Aands Sendelse til Apostlene. Flere christelige Festdage ere: Skjertorsdag og Langfredag, der begge helligholdes i Ugen før Paaske; den første til Erindring om at Frelseren indstiftede den hellige Nadvere, den anden til Erindring om hans Lidelse og Død. Christi Himmelfartsdag indtræffer 40 Dage efter Paaske.

I Almanakken findes ogsaa en Fortegnelse over de aarlige Markeder i vort Fædreland, paa hvilke en Mængde Mennesker komme sammen fra alle Kanter for at kjøbe og sælge. Saadanne Markeder holdes i Christiania, Christiansand, Drammen, Skien, Lillehammer og flere Steder.

54

Tiden inndeles i år, måneder, uker, dager, Timer, minutter og sekunder. Tiden iler hurtig hen: av timene bli dager, av dagene bli år. Likesom vannet i en bekk rinner hen og står aldri stille og kommer heller aldri tilbake, således rinner og tiden hen; den kommer aldri mer tilbake, hvor mye man endog, især det dovne og forsømmelige menneske, kunne ønske det. Benytt derfor stedse tiden vel; den er en Guds gave, og du skal engang avlegge regnskap for dens anvendelse!

55En dag er egentlig den tid, der forløper fra Solens oppgang til dens nedgang, og dette kaller man den naturlige Dag. Men således beregner vi ikke våre dager, ettersom de er meget ulige med hensyn til lengden, thi om sommeren er dagene her i Norge 12—18 Timer lange og om vinteren derimot blot halvparten så lange. Etter den tidsregning, der er innført, tas derfor Dag og natt tilsammen og kalles en dag. Når vi derfor si om En, at han er reist bort på 8 dager, så betyr det: på 8 dager og netter. En sådan Dag, eller 24 Timer, der begynner ved midnatt og varer til den følgende midnatt, kalles en borgerlig Dag. Fra midnatt til middag teller vi 12 Timer, og deretter er våre urer, såvel stueur som lommeur, indrettede. En time er inndelt i 60 minutter og et minutt i 60 sekunder. Timen inndeles også i 4 kvarter.

Et tidsrom av 7 dager kaller man en uke. De 7 dager er: Søndag, mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, Fredag og lørdag. Fire sådanne uker eller litt mer utgjøre en måned. Året har 12 sådanne måneder, der ikke alle er like lange. Den første måned i året er januar, derpå følger februar, mars, april, mai, juni, juli, August, september, oktober, november, desember. I dette tidsrom, der utgjør 365 dager og 6 Timer, går jorden sin årlige bane rundt omkring solen, men de 6 Timer teller man hvert 4de år tilsammen og regner dem for en dag; derfor består hvert 4de år av 366 dager, og kalles skuddår, fordi den ene dag da innskytes. Denne dag legges da til februar, så at denne måned i stedet for 28 får 29 dager.

Almanakken er en bok, der nøyaktig angiver hele tidsregningen for et år, og er altså en meget nyttig bok. Deri finnes angivelsen av dager, uker og måneder hele året igjennom, Bestemmelsen når festdagene inntreffe, månens avvekslinger av nymåne, første kvarter, fullmåne og siste kvarter, angivelse av de Sol- og måneformørkelser, der inntreffe i løpet av året. Unyttig er det derimot, at den inneholder en forutsigelse av Veirliget; thi intet menneske kan endog kun een dag enn mindre et helt år forut vide hvordan været skal bli, ettersom intet er foranderligere enn dette.

De christelige festdager eller høytider, der finnes angitte i almanakken, er: 1) julefesten eller Christi Fødselsfest, der inntreffer hvert år på den 25 desember; 2) påskefesten, 56der inntreffer på den første søndag etter den første fullmåne etter forårsjevndøgn, altså mellom 22de mars og 25de april. Denne fest helligholdes til erindring om Jesu Opstandelse. 3) Pintsefesten, 7 uker etter påske, helligholdes til erindring om den hellige ånds Sendelse til apostlene. Flere christelige festdager er: Skjærtorsdag og langfredag, der begge helligholdes i uken før påske; den første til erindring om at Frelseren indstiftede den hellige nattverd, den annen til erindring om hans lidelse og død. Christi Himmelfartsdag inntreffer 40 dager etter påske.

I almanakken finnes også en fortegnelse over de årlige markeder i vårt fedreland, på hvilke en mengde mennesker komme sammen fra alle kanter for å kjøpe og selge. Sådanne markeder holdes i Christiania, Christiansand, Drammen, Skien, Lillehammer og flere steder.