“Ja, saa vil jeg ikke blive Tømmermand,” sagde Christian, efterat han med megen Opmærksomhed havde hørt paa hvad Faderen sagde. “Jeg vil heller blive Bonde, ligesom du, Fader!
Bondestanden, BondestandenEr en herlig Stand.
Deri har du Ret, min Gut, sagde Faderen. Men, vil du nu blive en fattig, dum og uvidende Bonde, eller en forstandig og velhavende? Er det dig det samme, om du faaer meget eller lidet Korn paa din Ager, om din Eng bærer meget eller lidet Hø, om du steller saaledes med dine Kreature i Sæteren at du faaer meget Smør og Ost, eller lidet og slet medhandlet? Vil det være dig ligegyldigt, om din Vadmelstrøie er heel og reen, eller om den er skiden og fillet? om du faaer nærsom og vellavet Mad eller maa sulte? — “Nei,” svarede Christian, “hvad jeg end bliver i Verden, saa vil jeg dog ikke blive et usselt og uvidende Menneske.” “Det mener jeg ogsaa,” sagde Faderen, “men du kan troe, at en Bonde nu tildags maa ligesaavel som Haandverksmanden vide Meget og kunne Meget. Han maa vide hvad Slags Sæd hans Ager helst bærer, hvorledes han skal forbedre den, hvorledes han bedst og lettest skal pløie, gjødsle, besaae og høste den, o. s. v. Dette maa han ikke alene vide, men ogsaa kunne det; han maa kunne behandle sit Qvæg, sine Gaardsredskaber, sin Ager og Eng paa den bedste og rigtigste Maade; hvad der tjener til en god Indretning af Huset, til at forhøie hans Velstand, til at befordre hans Tilfredshed: det maa han vide og kunne. Vor lykkelige Statsforfatning fordrer endvidere, at Bonden, for at kunne beholde og forsvare den Plads, som Forfatningen indrømmer ham i det borgerlige Samfund, maa kunne læse, skrive, regne, og nedskrive sine Tanker i et klart og tydeligt Sprog; han maa ogsaa kjende noget til Fædrelandets Love og Indretninger, de vigtigste Næringskilder, dets Forhold i de fleste Henseender til andre Lande, og mere Saadant. Disse sidste Kundskaber ere ogsaa nødvendige for de øvrige Borgere i Staten; thi uden dem kan man ikke opfylde sine Pligter mod Fædrelandet, og Pligter mod Fædrelandet har ethvert Menneske, hvad enten han er rig eller fattig, fornem eller ringe.
Du seer altsaa, min kjære Christian, at der til enhver 53Stand, enhver Forretning paa Jorden hører nødvendig at man maa vide og kunne, eller Videnskab og Kunst; Videnskab er det, som Mennesket veed og har i sit Hoved om Tingen, Kunst er det, hvorledes han anvender og udøver det, han veed.