“Veed du, kjære Fader, hvad jeg vil blive, naar jeg er bleven stor? spurgte Christian. Jeg vil blive en Tømmermand, ligesom han, der bygger paa vor Naboes Lade. Da binder jeg Forskind om mig, og du kjøber mig en stor Øxe, og med den tilhugger jeg Tømmerstokkene, gjør Huller i dem, stikker dem sammen og bygger et Huus. Da skal jeg bygge dig et nyt Huus, thi vort Huus er nu temmelig gammelt og seer ikke længer smukt ud.“ — Det kunde være godt nok, meente Faderen, men du troer nok, at du er en fuldkommen Tømmermand, naar du har en Bile og kan hugge. Deri troer du meget feil. En dygtig Tømmermand, der skal bygge gode Huse, og vil fortjene Meget, maa vide ret Meget. Han maa vide, hvormeget Tømmer han behøver til en Bygning, hvilket Træ der er brugbart; han maa vide at passe Alt nøiagtigt i hverandre; han maa forud bestemme en Bygnings Længde, Bredde og Høide; han maa kunne beregne hvor megen Tid der maa anvendes og hvormange Penge det vil koste; han maa vide, hvorledes han skal begynde, fortsætte og ophøre. Alt dette maa han vide. Men om han endog veed det, saa bygger han dermed endnu intet Huus; han maa ogsaa kunne det, d. e. han maa ikke alene have Kræfter til at hugge og bygge, men ogsaa den nødvendige Duelighed og Færdighed i at behandle Bygningstømmeret og sit Verktøi, ellers skulde han forhugge Tømmeret, saa at man siden ikke kunde bruge det, eller og fordærve sit Verktøi, Øxe og Saug, skade sit eget Legeme ved at hugge sig i Fødderne eller saare sine Hænder. Du seer altsaa, at Tømmermanden maa have Meget i Hovedet, d. e. han maa vide Meget; men han maa ligeledes have vænnet sit Legeme saaledes, at han ved dets Hjelp kan udrette Alt saaledes som han har tænkt sig det, eller med andre Ord: Han maa kunne Meget.

“Vet du, kjære Fader, hva jeg vil bli, når jeg er blitt stor? spurte Christian. Jeg vil bli en tømmermann, likesom han, der bygger på vår nabos Lade. Da binder jeg Forskind om meg, og du kjøper meg en stor øks, og med den tilhugger jeg tømmerstokkene, gjør huller i dem, stikker dem sammen og bygger et hus. Da skal jeg bygge deg et nytt hus, thi vårt hus er nå temmelig gammelt og ser ikke lenger smukt ut.“ — Det kunne være godt nok, mente Faderen, men du tror nok, at du er en fullkommen tømmermann, når du har en bile og kan hugge. Deri tror du meget feil. En dyktig tømmermann, der skal bygge gode hus, og vil fortjene meget, må vite rett meget. Han må vite, hvor mye tømmer han behøver til en bygning, hvilket tre der er brukbart; han må vite å passe alt nøyaktig i hverandre; han må forut bestemme en Bygnings lengde, bredde og høyde; han må kunne beregne hvor mye tid der må anvendes og hvor mange penger det vil koste; han må vite, hvorledes han skal begynne, fortsette og opphøre. Alt dette må han vide. Men om han endog vet det, så bygger han dermed ennå intet hus; han må også kunne det, d. e. han må ikke alene have krefter til å hugge og bygge, men også den nødvendige Duelighed og ferdighet i å behandle bygningstømmeret og sitt verktøy, ellers skulle han forhugge tømmeret, så at man siden ikke kunne bruke det, eller og forderve sitt verktøy, øks og Saug, skade sitt eget legeme ved å hugge seg i føttene eller såre sine hender. Du ser altså, at tømmermannen må ha meget i hodet, d. e. han må vite meget; men han må likeledes have vennet sitt legeme således, at han ved dets hjelp kan utrette alt således som han har tenkt seg det, eller med andre ord: Han må kunne meget.