“Men naar jeg kommer ud af Skolen, da behøver jeg vel ikke at lære Mere,” sagde Christian til sin Fader. “Hvad lærer du da i Skolen?” spurgte Faderen. “Først har jeg lært Bogstaverne, sagde Christian, dernæst maatte jeg lægge flere Bogstaver sammen og udtale dem paa engang, og saaledes lærte jeg lidt efter lidt at læse. Nu har jeg ogsaa begyndt 50at skrive og regne. Saa fortæller vor Lærer os Meget om den gode Gud og om vor Frelser Jesus Christus, der holdt saameget af de smaae Børn, om Verden og om Menneskene, og hvad der er skeet i Verden; eller og lader han os læse dette i en Bog, og spørger os derpaa, om vi have forstaaet det. Vi lære ogsaa smaae Psalmevers og Bibelsprog udenad; disse lader han os fremsige, og spørger os om vi forstaae det, og hvad vi ikke forstaae, det forklarer han os. Især siger vor Lærer os, hvad vi skulle gjøre og hvad vi ikke skulle gjøre, fortæller os om gode og onde Mennesker, og hvorledes det er gaaet dem.” — ”Men hvorfor lære I da alle disse Ting?” spurgte Faderen. ”Ja, det veed jeg endnu ikke ret selv,” svarede Christian. ”Nu, saa vil jeg sige dig det,” vedblev Faderen. Du lærer at læse, for at du kan læse Bøger, hvori der findes gode Anviisninger til, hvorledes du skal indrette dine Forretninger i Verden naar du bliver voxen, og hvorledes du i Almindelighed skal forholde dig. Bøgerne ere ligesom dine Lærere; de fortælle dig Mangt og Meget, og meddele dig mange nyttige Kundskaber og Forskrifter. Du kan ikke stedse have din Lærer hos dig, heller ikke kan et Menneske vide Alt; derfor skal du lære at læse gode Bøger, som du ret ofte kan spørge om Raad, og som du kan beholde dit hele Liv. Lærer du altsaa at læse blot for Skolens Skyld?

Du lærer ogsaa at skrive, og det for at du kan optegne hvad du ikke vil forglemme, samt for at du i et Brev kan meddele fraværende Mennesker dine Tanker, ligesom om du talte med dem.

Du faaer vide, hvorledes det seer ud i Verden, og hvorledes den lidt efter lidt har forandret sig; du lærer Mennesker, Lande, Dyr, Frugter, Begivenheder at kjende: Altsammen for at du ikke skal staae som en Fremmed i det store Guds Huus, Verden, i hvilken vi Alle leve, og for at du itide skal lære at kjende dine Medmennesker og de Midler, Gud har givet dig til dit Ophold, samt hvorledes du skal omgaaes med begge Dele. Derhos gives dig Anviisning, hvorledes du skal behandle Mennesker, Dyr og andre Ting for at du maa kunne føre et fornøiet Liv og gjøre andre Mennesker lykkelige. Derfor er Alt, hvad du lærer i Skolen, en Forberedelse til dit fremtidige Liv, naar du nemlig er bleven voxen og skal leve og handle paa egen Haand uden Lærer. I Skolen kan imidlertid ikke siges eller læres dig Alt, hvad du 51behøver at vide; derfor maa du ved egen Eftertanke lære dit hele Liv igjennem af gode Bøger og af andre Mennesker. Intet Menneske faaer udlært; den, som veed Meget, veed dog ikke Alt; den, som kan nok saa Meget, kan dog ikke Alt.

“Men når jeg kommer ut av skolen, da behøver jeg vel ikke å lære Mere,” sa Christian til sin far. “Hva lærer du da i skolen?” spurte Faderen. “Først har jeg lært bokstavene, sa Christian, dernest måtte jeg legge flere bokstaver sammen og uttale dem på engang, og således lærte jeg litt etter litt å lese. Nå har jeg også begynt 50å skrive og regne. Så forteller vår lærer oss meget om den gode Gud og om vår Frelser Jesus Christus, der holdt saameget av de små barn, om verden og om menneskene, og hva der er skjedd i verden; eller og lader han oss lese dette i en bok, og spør oss derpå, om vi har forstått det. Vi lærer også små salmevers og Bibelsprog utenat; disse lader han oss fremsi, og spør oss om vi forstår det, og hva vi ikke forstå, det forklarer han oss. Især sier vår lærer oss, hva vi skulle gjøre og hva vi ikke skulle gjøre, forteller oss om gode og onde mennesker, og hvorledes det er gått dem.” — ”Men hvorfor lærer dere da alle disse ting?” spurte Faderen. ”Ja, det vet jeg ennå ikke rett selv,” svarte Christian. ”Nå, så vil jeg si deg det,” vedble Faderen. Du lærer å lese, for at du kan lese bøker, hvori der finnes gode anvisninger til, hvorledes du skal innrette dine forretninger i verden når du blir voksen, og hvorledes du i alminnelighet skal forholde deg. Bøkene er likesom dine lærere; de forteller deg Mangt og meget, og meddele deg mange nyttige kunnskaper og forskrifter. Du kan ikke stedse have din lærer hos deg, heller ikke kan et menneske vide alt; derfor skal du lære å lese gode bøker, som du rett ofte kan spørre om råd, og som du kan beholde ditt hele liv. Lærer du altså å lese blot for Skolens skyld?

Du lærer også å skrive, og det for at du kan opptegne hva du ikke vil forglemme, samt for at du i et brev kan meddele fraværende mennesker dine tanker, likesom om du talte med dem.

Du får vite, hvorledes det ser ut i verden, og hvorledes den litt etter litt har forandret seg; du lærer mennesker, land, dyr, frukter, begivenheter å kjenne: Altsammen for at du ikke skal stå som en Fremmed i det store Guds Huus, verden, i hvilken vi alle leve, og for at du itide skal lære å kjenne dine medmennesker og de midler, Gud har gitt deg til ditt opphold, samt hvorledes du skal omgås med begge dele. Derhos gives deg anvisning, hvorledes du skal behandle mennesker, dyr og andre ting for at du må kunne føre et fornøyet Liv og gjøre andre mennesker lykkelige. Derfor er alt, hva du lærer i skolen, en forberedelse til ditt fremtidige Liv, når du nemlig er blitt voksen og skal leve og handle på egen hånd uten lærer. I skolen kan imidlertid ikke siges eller læres deg alt, hva du 51behøver å vite; derfor må du ved egen ettertanke lære ditt hele liv igjennom av gode bøker og av andre mennesker. Intet menneske får utlært; den, som vet meget, vet dog ikke alt; den, som kan nok så meget, kan dog ikke alt.