“Livet er dog ikke saa let som jeg tænkte,“ sagde Fredrik, da han havde læst og Læreren forklaret ham, hvad Faderen sagde til Anders i det foregaaende Stykke. At spise, drikke, sove, springe omkring, lege, lee og spøge, — Alt dette er en let Sag, men jeg er vist ikke til for det alene. Derimod at forberede mig saaledes, at jeg engang kan blive et gudfrygtigt, nyttigt og lykkeligt Menneske, det er ikke let og det er dog visselig Bestemmelsen for mine Børneaar.—Deri har du ret, min kjære Fredrik, svarede Læreren; men du har 49ikke nødig at være bange derfor, eller troe at det bliver dig for vanskeligt; thi derfor er Skolen til, for at I Børn i den kunne faae Anviisning og Hjelp, naar I skulle danne og forberede Eder for Eders tilkommende Liv. Kom derfor flittig i Skolen, forsøm den aldrig uden største Nødvendighed, vær opmærksom og flittig, saa vil du snart lære Noget, og da vil du snart faae den ret inderlig kjær. Rigtignok, vedblev Læreren, kan Skolen ikke give dig Alt, hvad du behøver at vide, men den kan vække dine Evner og Kræfter saaledes, at du siden kan hjelpe dig selv. Men det Bedste er, at den kan vænne dig til gode Følelser og Forsætter, den kan bøie din Villie og din Lyst til det Gode, og saaledes gjøres der i Skolen Begyndelsen til at opdrage dig til et forstandigt og godt Menneske. Her kommer det nu ikke saameget an paa at lære Meget udenad, thi hvormeget du end lærer, saa bliver det dog som en Draabe i den menneskelige Kundskabs Hav; men derpaa kommer det an, at du lærer at finde dig i Guds Villie, at du kan bedømme hvad der er Sandt og Falskt, Ret og Uret, at du ved enhver Ting skjønner Hensigt og Middel, Aarsag og Virkning o. d., og at du forstaaer at tage Alt fra den rette Side. Allermeest kommer det dog an paa, at du bliver rig paa gode Følelser og Forsætter, og at du stræber at erhverve dig et godt og gudfrygtigt Sindelag. Kommer du da, naar Skoleaarene ere tilende, ud i Verden med et godt Hjerte, gode Kundskaber og en opvakt Forstand, da har Skolen opfyldt sin Bestemmelse og forberedet dig til Livet, da bliver du en god Christen, en retskaffen Borger og en brav Norges Søn.

“Det vil jeg blive!” raabte Frederik, idet Taarerne randt ham af Øinene ved disse Lærerens Ord. “Gud og mit Fædreland skal blive tilfreds med mig!”

“Gud velsigne dit skjønne Forsæt, min Søn!” sagde den redelige Lærer.

“Livet er dog ikke så lett som jeg tenkte,“ sa Fredrik, da han hadde lest og læreren forklaret ham, hva Faderen sa til Anders i det foregående stykke. Å spise, drikke, sove, springe omkring, lege, lee og spøke, — alt dette er en lett Sag, men jeg er vist ikke til for det alene. Derimot å forberede meg således, at jeg engang kan bli et gudfryktig, nyttig og lykkelig menneske, det er ikke lett og det er dog visselig Bestemmelsen for mine barneår.—Deri har du rett, min kjære Fredrik, svarede læreren; men du har 49ikke nødig å være bange derfor, eller troe at det blir deg for vanskelig; thi derfor er skolen til, for at dere barn i den kunne få anvisning og hjelp, når dere skulle danne og forberede Eder for Eders tilkommende Liv. Kom derfor flittig i skolen, forsøm den aldri uten største nødvendighet, vær oppmerksom og flittig, så vil du snart lære Noget, og da vil du snart få den rett inderlig kjær. Riktignok, vedble læreren, kan skolen ikke gi deg alt, hva du behøver å vite, men den kan vekke dine evner og krefter således, at du siden kan hjelpe deg selv. Men det Bedste er, at den kan venne deg til gode følelser og forsetter, den kan bøye din vilje og din lyst til det gode, og således gjøres der i Skolen begynnelsen til å oppdra deg til et forstandigt og godt menneske. Her kommer det nå ikke saameget an på å lære meget utenat, thi hvor mye du enn lærer, så blir det dog som en dråpe i den menneskelige Kundskabs hav; men derpå kommer det an, at du lærer å finne deg i Guds Villie, at du kan bedømme hva der er Sandt og Falskt, rett og urett, at du ved enhver ting skjønner hensikt og middel, årsak og virkning o. d., og at du forstår å ta alt fra den rette side. Allermest kommer det dog an på, at du blir rik på gode følelser og forsetter, og at du streber å erverve deg et godt og gudfryktig sinnelag. Kommer du da, når skoleårene er til ende, ut i verden med et godt hjerte, gode kunnskaper og en opvakt forstand, da har skolen oppfylt sin bestemmelse og forberedt deg til livet, da blir du en god Christen, en retskaffen borger og en brav Norges Søn.

“Det vil jeg bli!” ropte Frederik, idet tårene rant ham av øynene ved disse Lærerens ord. “Gud og mitt fedreland skal bli tilfreds med meg!”

“Gud velsigne ditt skjønne forsett, min sønn!” sa den redelige lærer.