Læreplanatlas
Mellemste KlasseII. Fortællinger og Naturbetragtninger.

31. Orme.

35

Regnormen, Bændelormen, der findes i Mennesket, Blodiglen, Østersen o. fl. høre til denne Dyreklasse. De have ligesom 36Insekterne hvidt, koldt Blod, men ingen Fødder; de bevæge sig derfor fra et Sted til et andet ved at sammentrække og igjen udstrække Legemet, eller og svømme de.

Disse Dyr ere meget forskjellige. Mange have et nøgent Legeme uden Ledemode, som Regnormen og Blodiglen. Andre have en Skal til Legemets Bedækkelse, som Sneglen, Østersen og de øvrige Skaldyr. Atter Andre ligne mere Planter end Dyr, og disse kalder man Polyper og Koraller.

Ormene leve i Vandet, i Jorden, paa fugtige og mørke Steder, eller og i andre Dyr. Kun om faa Orme veed man hvoraf de ernære sig. Sneglen lever af spæde Planter, og naar de findes i Mængde, gjøre de stor Skade i Haverne og paa Markerne. Regnormen nærer sig af feed Jord og unge Planter.

Det er overmaade mærkværdigt, at hos nogle af Ormene voxe enkelte Lemmer ud igjen, naar man har skaaret dem af. Undertiden voxer endog Hovedet ud igjen paa Sneglen, og naar man skjærer en Regnorm i tre Dele, bliver af ethvert Stykke en heel Regnorm.

Disse Dyr ere ogsaa til Nytte. I Perlemuskelen, der findes paa Havets Bund og i enkelte Floder, ogsaa i Norge, finder man Perler, og af Skallen, der kaldes Perlemor, samt af Korallerne forfærdiges alleslags smukke Sager. Af Skallerne brændes Kalk. Nogle, f. Ex. Østers, spises af Menneskene, og Mange tjene andre Dyr til Næring.