Insekterne have hvidt, koldt Blod, og undergaae to eller tre Forvandlinger, førend de komme til Fuldkommenhed. Disse Dyr kaldes Insekter, d. e. Indsnitsdyr, fordi deres Legeme er ligesom indskaaret og derved deelt i flere Afdelinger. De have ogsaa flere Fødder end andre Dyr, mindst 6, nogle over 100.
De fleste Insekter have bevægelige Horn af forskjellig Dannelse paa Hovedet, hvilke man kalder Følehorn, fordi de dermed beføle og undersøge Tingene. Den fineste Følelse har Edderkoppen, som derfor er den sikkreste Veirprophet; thi det er et ubedrageligt Tegn paa godt Veir, naar den kommer frem og arbeider; derimod kan man være vis paa regnfuldt og ustadigt Veir, naar den kryber ind i sit Hul og er uvirksom. Øren og Næse have Insekterne ikke; derimod have næsten alle en skarp Lugt, men næsten ingen Hørelse. Denne Mangel erstattes alligevel ved de mange Øine, som Skaberen gav disse Dyr; thi nogle Insekter have 6, andre 8, atter andre 10, ja Fluerne have 8000, og Sommerfuglene endog 20,000 Øine. De fleste Insekter have Vinger, der hos nogle ere bedækkede med haarde Vingedækker, som hos Skarnbasserne; hos andre ere de ubedækkede, som hos Fluerne og Sommerfuglene.
Næsten alle Insekter lægge Æg. Af disse Æg udkrybe først Maddiker, deels med, deels uden Fødder. De nære sig, voxe og skifte Hud nogle Gange, og kaldes Pupper, hvoraf det fuldkommen uddannede Insekt fremkommer, forplanter sig og strax derefter døer. Af Insekterne ere mange os til Besvær, f. Ex. Fluer, Luus, Lopper, Væggeluus; mange skadelige, f. Ex. Jordlopper, Græshopper, Oldenborrer; nogle endog farlige, f. Ex. Skorpionen, der dog ikke findes i Norge. Andre derimod gjøre megen Nytte, og til disse henhører især Bien og Silkeormen.