Et gammelt Ordsprog siger: “Gud giver vel Fuglen Føde, men lægger ikke Føden i Reden.” Storken bygger paa det høie Tag; men den maa flyve ud i Marken, og søge Føde til sig og sine Unger, i Moser og side Enge. Svalen bygger sin Rede under Taget; men den flyver fra det tidlige Morgengry til Solen gaaer ned, i Luften, over Marker og Kjær, for at fange de smaae Myg, som Guds Forsyn har bestemt til dens Føde. Bien henter ofte Blomsterstøvet til den søde Honning, som den samler i Kuben, langt borte i Mark og Skov, og flyver tidt over Land og Sø for at bringe Vox og Honning hjem til Bistadet. De flittige Myrer seer man hele Dagen i uophørlig Bevægelse; og mangengang hente de det, som de føre sammen til deres Tuer, saa langt fra, at de kunne være en halv Dag borte. Saaledes har Gud givet Mennesket Hænder og Fødder, Kræfter i Legemet og Evner i Sjelen for at bruge dem til at udrette noget Nyttigt for sig selv og Andre, til at erhverve sig det Fornødne, og til at kunne skaffe sig det, som er behageligt og fornøieligt. Gud vil os Alle vel; men han vil ogsaa, at vi skulle arbeide, eller betjene os af de Midler, han har givet os til selv at fremme vort Gavn og vor Lykke. Den Dovne faaer ingen Hjelp hverken af Gud eller Mennesker.

Hvad nytter det for Exempel, at din Lærer hver Dag troligen arbeider med dig, naar du slet ikke selv arbeider eller tager Haand i med? — Han kan veilede dig; han kan hjelpe dig til at erhverve Kundskaber; han kan sige dig Meget og undervise dig om Meget; men det er dig selv, der skal lære. Vil du ikke selv arbeide og være flittig, da kan ingen Lærer saaledes indgive dig Kundskab og Lærdom, som man giver et Barn Mad i Skeen, eller som man hælder Vand i en Flaske og fylder Viin paa et Anker. Lad da ikke din Lærers Arbeide være spildt, men arbeid selv med, der, hvor du seer Andre at arbeide for dig! Da vil efterhaanden Arbeidet blive dig lettere og lettere, og dine Kundskaber blive flere og flere. Du vil ved Flittighed vinde Tilfredshed med dig selv; du vil blive din Forældres Lyst, og blive agtet af dine Jævnlige 35og Venner; og du vil gjøre dine Lærere den Glæde, at de kunne sige om dig: Han lod os ikke arbeide forgjeves!

Et gammelt ordspråk sier: “Gud gir vel fuglen føde, men legger ikke føden i reden.” Storken bygger på det høye tak; men den må flyve ut i marken, og søke føde til seg og sine unger, i Moser og side enger. Svalen bygger sin rede under taket; men den flyver fra det tidlige morgengry til solen går ned, i luften, over Marker og Kjær, for å fange de små Myg, som Guds forsyn har bestemt til dens føde. Bien henter ofte blomsterstøvet til den søte honning, som den samler i kuben, langt borte i Mark og skog, og flyver titt over land og Sø for å bringe voks og honning hjem til Bistadet. De flittige myrer ser man hele dagen i uopphørlig bevegelse; og mangengang hente de det, som de føre sammen til deres tuer, så langt fra, at de kunne være en halv Dag borte. Således har Gud gitt mennesket hender og føtter, krefter i Legemet og evner i sjelen for å bruke dem til å utrette noe Nyttigt for seg selv og andre, til å erverve seg det Fornødne, og til å kunne skaffe seg det, som er behagelig og fornøyelig. Gud vil oss alle vel; men han vil også, at vi skulle arbeide, eller betjene oss av de midler, han har gitt oss til selv å fremme vårt Gavn og vår lykke. Den Dovne får ingen hjelp hverken av Gud eller mennesker.

Hva nytter det for eksempel, at din lærer hver dag troligen arbeider med deg, når du slett ikke selv arbeider eller tar hånd i med? — Han kan veilede deg; han kan hjelpe deg til å erverve kunnskaper; han kan si deg meget og undervise deg om meget; men det er deg selv, der skal lære. Vil du ikke selv arbeide og være flittig, da kan ingen lærer således inngi deg kunnskap og lærdom, som man gir et barn mat i skjeen, eller som man heller vann i en flaske og fyller vin på et Anker. La da ikke din Lærers arbeide være spilt, men arbeid selv med, der, hvor du ser andre å arbeide for deg! Da vil etterhånden arbeidet bli deg lettere og lettere, og dine kunnskaper bli flere og flere. Du vil ved flittighet vinde tilfredshet med deg selv; du vil bli din foreldres lyst, og bli aktet av dine Jævnlige 35og venner; og du vil gjøre dine lærere den glede, at de kunne si om deg: Han lot oss ikke arbeide forgjeves!