Læreplanatlas
Mellemste KlasseII. Fortællinger og Naturbetragtninger.

29. Lad ei din Lærers Arbeide være spildt!

34

Et gammelt Ordsprog siger: “Gud giver vel Fuglen Føde, men lægger ikke Føden i Reden.” Storken bygger paa det høie Tag; men den maa flyve ud i Marken, og søge Føde til sig og sine Unger, i Moser og side Enge. Svalen bygger sin Rede under Taget; men den flyver fra det tidlige Morgengry til Solen gaaer ned, i Luften, over Marker og Kjær, for at fange de smaae Myg, som Guds Forsyn har bestemt til dens Føde. Bien henter ofte Blomsterstøvet til den søde Honning, som den samler i Kuben, langt borte i Mark og Skov, og flyver tidt over Land og Sø for at bringe Vox og Honning hjem til Bistadet. De flittige Myrer seer man hele Dagen i uophørlig Bevægelse; og mangengang hente de det, som de føre sammen til deres Tuer, saa langt fra, at de kunne være en halv Dag borte. Saaledes har Gud givet Mennesket Hænder og Fødder, Kræfter i Legemet og Evner i Sjelen for at bruge dem til at udrette noget Nyttigt for sig selv og Andre, til at erhverve sig det Fornødne, og til at kunne skaffe sig det, som er behageligt og fornøieligt. Gud vil os Alle vel; men han vil ogsaa, at vi skulle arbeide, eller betjene os af de Midler, han har givet os til selv at fremme vort Gavn og vor Lykke. Den Dovne faaer ingen Hjelp hverken af Gud eller Mennesker.

Hvad nytter det for Exempel, at din Lærer hver Dag troligen arbeider med dig, naar du slet ikke selv arbeider eller tager Haand i med? — Han kan veilede dig; han kan hjelpe dig til at erhverve Kundskaber; han kan sige dig Meget og undervise dig om Meget; men det er dig selv, der skal lære. Vil du ikke selv arbeide og være flittig, da kan ingen Lærer saaledes indgive dig Kundskab og Lærdom, som man giver et Barn Mad i Skeen, eller som man hælder Vand i en Flaske og fylder Viin paa et Anker. Lad da ikke din Lærers Arbeide være spildt, men arbeid selv med, der, hvor du seer Andre at arbeide for dig! Da vil efterhaanden Arbeidet blive dig lettere og lettere, og dine Kundskaber blive flere og flere. Du vil ved Flittighed vinde Tilfredshed med dig selv; du vil blive din Forældres Lyst, og blive agtet af dine Jævnlige 35og Venner; og du vil gjøre dine Lærere den Glæde, at de kunne sige om dig: Han lod os ikke arbeide forgjeves!