32

Anton blev rigtignok sat i Skole af sine Forældre, men de holdt ham ikke til at besøge den ordentlig. Derfor kom han ofte forseent, og blev endog flere Dage i Rad borte af Skolen. Naar Læreren da spurgte efter ham, saa hed det altid, at Anton havde gaaet Ærinder for sine Forældre, eller at han var syg, eller og at han idag ikke kunde komme, fordi han havde noget nødvendigt Arbeide at forrette hjemme.

53Hermed var Læreren vistnok ikke tilfreds, thi hvorledes var det muligt at bringe Anton videre i Kundskaber, naar han saa ofte forsømte Skolen? Men hvad der især bedrøvede Læreren var dette, at Anton slet ikke brød sig om Underviisningen, at han stedse maatte drives til sit Arbeide, og slet ikke udviste nogen Iver og Lyst til at lære, især da han endelig var kommen saavidt, at han kunde læse og skrive en Smule. Denne Dreng var nemlig taabelig nok til at troe, at han blot gjorde Læreren en Tjeneste, naar han var flittig og opmærksom i Skolen; det faldt ham slet ikke ind at ansee dette for sin Skyldighed. Som en Følge heraf havde han anvendt slet de 4 Aar, i hvilke han gik i Skolen, og lært lidet. Desto mere blev Læreren forundret, da Anton en Dag traadte ind i Skolen, og ganske ligegyldig fortalte ham, at han herefter ikke mere skulde gaae i Skole.

Læreren. Vil din Fader da sætte dig i en anden Skole?

Anton. Nei, jeg skal nu slet ikke gaae mere i Skole, thi min Fader behøver mig hjemme.

Læreren. Det forundrer mig meget, thi du har jo kun gaaet 4 Aar i Skolen, og i den Tid har du endog forsømt idetmindste 3 Gange ugentlig; heller ikke har du været flittig.

Anton. Min Fader siger, at jeg nu har lært nok, og at han ogsaa forlod Skolen, da han var 14 Aar gammel; nu maa han sætte mig til et Haandverk, for at jeg snart kan lære selv at tjene mit Brød!

Læreren. Men troer du da, at Mesteren vil antage en Lærling, der hverken kan læse, skrive eller regne med Færdighed? Og hvorledes vil det gaae dig i Fremtiden, naar du selv bliver Mester og ikke kan skrive en ordentlig Regning eller udregne Noget? Tro mig, det er ikke nu som i gamle Dage, da man kunde blive Mester uden dette. Nu tildags fordrer man langt mere Dannelse af Haandverkerne!

Antonvidste ikke at svare andet herpaa, end at hans Fader havde fortalt ham, at han heller ikke kunde mere, da han forlod Skolen. Dette var vistnok sandt, men Antons Fader havde heller ikke bragt det vidt, men levede meget kummerlig af sit Haandverk, der ellers kunde skaffet ham et rigeligt Udkomme, dersom han havde lært noget Mere i sin Ungdom.

Anton tog altsaa Afsked fra Skolen, det er: han kom ikke igjen, takkede heller ikke sin Lærer for den Underviisning, han havde nydt, eller for den Umage, Læreren havde gjort sig med 34ham. Hvad synes Eder om Antons Forhold? Ville I ogsaa engang sige Eders Skole Farvel, saaledes som denne Dreng?

32

Anton ble riktignok satt i skole av sine foreldre, men de holdt ham ikke til å besøke den ordentlig. Derfor kom han ofte for sent, og ble endog flere dager i rad borte av skolen. Når læreren da spurte etter ham, så het det alltid, at Anton hadde gått ærender for sine foreldre, eller at han var syk, eller og at han i dag ikke kunne komme, fordi han hadde noe nødvendig arbeide å forrette hjemme.

53Hermed var læreren vistnok ikke tilfreds, thi hvorledes var det mulig å bringe Anton videre i kunnskaper, når han så ofte forsømte skolen? Men hva der især bedrøvede læreren var dette, at Anton slett ikke brød seg om undervisningen, at han stedse måtte drives til sitt arbeide, og slett ikke utviste noen Iver og lyst til å lære, især da han endelig var kommet såvidt, at han kunne lese og skrive en smule. Denne dreng var nemlig tåpelig nok til at tro, at han blot gjorde læreren en tjeneste, når han var flittig og oppmerksom i skolen; det falt ham slett ikke inn å anse dette for sin skyldighet. Som en følge heraf hadde han anvendt slet de 4 år, i hvilke han gikk i skolen, og lært lite. Desto mer ble læreren forundret, da Anton en dag trådte inn i skolen, og ganske likegyldig fortalte ham, at han herefter ikke mer skulle gå i skole.

Læreren. Vil din far da sette deg i en annen skole?

Anton. Nei, jeg skal nå slett ikke gå mer i skole, thi min far behøver meg hjemme.

Læreren. Det forundrer meg meget, thi du har jo kun gått 4 år i skolen, og i den tid har du endog forsømt idetmindste 3 ganger ukentlig; heller ikke har du vært flittig.

Anton. Min far sier, at jeg nå har lært nok, og at han også forlot skolen, da han var 14 år gammel; nå må han sette meg til et håndverk, for at jeg snart kan lære selv å tjene mitt brød!

Læreren. Men tror du da, at Mesteren vil anta en lærling, der hverken kan lese, skrive eller regne med ferdighet? Og hvorledes vil det gå deg i fremtiden, når du selv blir mester og ikke kan skrive en ordentlig regning eller utregne Noget? Tro meg, det er ikke nå som i gamle dager, da man kunne bli mester uten dette. Nå til dags fordrer man langt mer dannelse av håndverkerne!

Antonvidste ikke å svare annet herpå, enn at hans far hadde fortalt ham, at han heller ikke kunne mer, da han forlot skolen. Dette var vistnok sandt, men Antons far hadde heller ikke brakt det vidt, men levde meget kummerlig av sitt håndverk, der ellers kunne skaffet ham et rikelig utkomme, dersom han hadde lært noe Mere i sin ungdom.

Anton tok altså avskjed fra skolen, det er: han kom ikke igjen, takket heller ikke sin lærer for den undervisning, han hadde nytt, eller for den umake, læreren hadde gjort seg med 34ham. Hva synes Eder om Antons forhold? Ville dere også engang si Eders skole farvel, således som denne dreng?