31

Fiskene have ligesom Amphibierne rødt, koldt Blod og et Hjerte med eet Hjertekammer, men de aande ikke igjennem Lunger men igjennem Gjeller. Disse findes paa begge Sider af Hovedet under Gjellelaagene.

Fisken kan ikke leve uden Vand, men heller ikke uden Luft; derfor er netop saamegen Luft, som Vandet indeholder, tilstrækkelig for den til Aandedrættet. Naar Fisken trækker Vandet ind igjennem Munden, lukker den Gjellelaagene, og naar den Luft, som er i Vandet, er optaget af Gjellerne, aabner den Gjellelaagene, og slipper Vandet ud. Paa denne Maade aander Fisken i Vandet. Naar den kommer op af Vandet i Luften, døer den af formegen Luft, ligesom Mennesker og mange Dyr døe i Vandet, fordi den Luft, som det indeholder, ikke er tilstrækkelig til Aandedrættet.

Kun faa Fiske have egentlige Knokler; mange have Brusk, og atter andre have elastiske Fiskebeen; men ingen Fødder. Derimod have de Finner, ved hvis Hjelp, de kunne bevæge sig Vandet, hvorhen de ville, og det med en overordentlig Hurtighed. I Bugen have de een eller to Blærer, hvorved de ere i Stand til at hæve sig og synke i Vandet, thi de kunne fylde disse Blærer med Luft og igjen tømme dem efter Behag. Naar Fisken fylder disse Blærer, saa stiger den; presser den Luften ud, da kan den fare ned i Dybet. Fiskene have en meget fiin Hørelse, hvis Redskaber 32ligge indvendig og kunne ikke bemærkes udenfra; ogsaa deres Lugt er meget skarp.

Fiskenes Legeme er bedækket med glatte Skjel, eller og med en slibrig Hud, hvilket end mere letter deres Bevægelser. Nogle Fiske leve i Saltvand, andre i Ferskvand. De nære sig af Vandplanter, Smaadyr eller og af andre Fiske, og kaldes da Rovfiske, f. Ex. Gjedden. Af alle levende Skabninger formere Fiskene sig meest. Aalen og nogle andre føder levende Unger; alle de øvrige Fiske lægge Æg, der kaldes Rogn. I en Sild har man fundet henimod en Million Æg.

Med Hensyn til Størrelsen ere de forskjellige. Haifisken bliver 10—12 Alen lang, veier undertiden 10,000 ℔, og kan opsluge et Menneske, ja endog en Hest. Saugfisken bliver 5—8 Alen lang og har i Enden af Hovedet en Saug, der er et Qvarteer bred og paa begge Sider besat med 24 skarpe Tænder, hvormed den dræber selv Hvalen. Sværdfisken bliver 18 Fod lang, og veier da 3 Centner. Dens Overkjæve er dannet som et Sværd, hvormed den forfølger Hvalen og hugger store Stykker Spek af Livet paa den. Andre Fiske derimod ere meget smaae. Den nyttigste af dem alle er Silden, der i Norge fanges paa den nordlige, vestlige og sydlige Kyst, saltes og sælges til fremmede Lande.

Næsten alle Fiske tjene Menneskene til Næring. Enten spises de friske, f. Ex. Aborren, eller de nedsaltes, som Silden, eller de tørres, som Torsken. Atter andre røges, som: Lax, Ørred og Aal. Mangfoldige Mennesker leve og ernære sig alene af Fiskene, thi der findes i de kolde Egne af Jorden store Lande, hvor Indbyggerne intet andet have end Fisk og andre Sødyr, og hvor der ikke voxer Korn eller andre Frugter.

31

Fiskene har likesom amfibiene rødt, kaldt blod og et hjerte med ett hjertekammer, men de ånder ikke igjennom lunger men igjennom gjeller. Disse finnes på begge sider av hodet under Gjellelaagene.

Fisken kan ikke leve uten vann, men heller ikke uten Luft; derfor er nettopp saamegen Luft, som vannet inneholder, tilstrekkelig for den til åndedrettet. Når fisken trekker vannet inn igjennom munnen, lukker den Gjellelaagene, og når den Luft, som er i vannet, er optaget av gjellene, åpner den Gjellelaagene, og slipper vannet ut. På denne måte ånder fisken i vannet. Når den kommer opp av vannet i luften, dør den av formegen Luft, likesom mennesker og mange dyr dø i vannet, fordi den Luft, som det inneholder, ikke er tilstrekkelig til åndedrettet.

Kun få fisker have egentlige Knokler; mange have brusk, og atter andre have elastiske fiskeben; men ingen føtter. Derimot har de finner, ved hvis hjelp, de kunne bevege seg vannet, hvorhen de ville, og det med en overordentlig hurtighet. I buken har de een eller to blærer, hvorved de er i stand til å heve seg og synke i vannet, thi de kunne fylde disse blærer med Luft og igjen tømme dem etter behag. Når fisken fyller disse blærer, så stiger den; presser den luften ut, da kan den fare ned i dypet. Fiskene har en meget fin hørsel, hvis redskaper 32ligge innvendig og kunne ikke bemerkes utenfra; også deres lukt er meget skarp.

Fiskenes legeme er bedekket med glatte skjel, eller og med en slibrig hud, hvilket enda mer letter deres bevegelser. Noen fisker leve i saltvann, andre i ferskvann. De nære seg av vannplanter, smådyr eller og av andre fisker, og kalles da rovfiske, f. Ex. Gjedden. Av alle levende skapninger formere fiskene seg mest. Ålen og noen andre føder levende unger; alle de øvrige fisker legge egg, der kalles rogn. I en sild har man funnet henimot en million egg.

Med hensyn til størrelsen er de forskjellige. Haifisken blir 10—12 alen lang, veier undertiden 10,000 ℔, og kan oppsluke et menneske, ja endog en hest. Saugfisken blir 5—8 alen lang og har i enden av hodet en Saug, der er et kvarter bred og på begge sider besatt med 24 skarpe tenner, hvormed den dreper selv hvalen. Sverdfisken blir 18 fot lang, og veier da 3 Centner. Dens overkjeve er dannet som et sverd, hvormed den forfølger hvalen og hugger store stykker spek av livet på den. Andre Fiske derimot er meget små. Den nyttigste av dem alle er silden, der i Norge fanges på den nordlige, vestlige og sydlige kyst, saltes og selges til fremmede land.

Nesten alle fisker tjene menneskene til næring. Enten spises de friske, f. Ex. Abboren, eller de nedsaltes, som silden, eller de tørres, som Torsken. Atter andre røkes, som: Laks, ørret og ål. Mangfoldige mennesker leve og ernære seg alene av fiskene, thi der finnes i de kalde Egne av jorden store land, hvor innbyggerne intet annet have enn fisk og andre sjødyr, og hvor der ikke vokser korn eller andre frukter.