Sophie og Caroline, to Söstre, gik engang til Byen i Anledning af det aarlige Marked. Moderen havde givet dem de fornödne Penge til at kjöbe sig hver et Par Sko, og overladt det til dem selv at vælge hvilke, der bedst passede dem og som de syntes bedst om. Sophie, en forstandig og betænksom Pige, valgte sig et Par, hvis Overlæder og Saaler vare gode og stærke, som ikke vare for snævre og heller ikke for vide, saa at Födderne holdtes varme og törre i Söle og Væde. Den letsindige Caroline syntes ikke noget om disse Sko. ”Hvad er det for Sko? sagde hun til sin Söster; saadanne stygge, plumpe Sko vilde jeg ikke have paa mine Födder.” Hun kjöbte sig derimod et Par tynde og lette af rödt Saffians Skind, som sluttede tæt til Foden og visselig saae smukkere ud end hendes Sösters. Men denne Glæde varede ikke længe.
21Den fölgende Söndag gik begge Söstre over Marken til en af Nabogaardene for at besöge en Veninde, og begge havde deres nye Sko paa. Paa Hjemveien begyndte det at regne, og det blev temmelig vaadt i Græsset. Sophie bröd sig ikke derom, da hendes Sko vare tætte og gode, men Caroline mistede snart den ene snart den anden Sko; den skjönne Farve gik tabt, ja, da hun engang uforvarende traadte paa en spids Steen, blev Skoen revet itu. Hun slap omsider hjem med vaade Födder; men med de smukke Sko var det forbi, og hun maatte være glad ved at slippe fri for Forkjölelse.