19

Alle de Dyr, der bringe deres Unger levende til Verden og nære dem en Tidlang med deres Melk, kaldes Pattedyr.

Denne Dyreklasse udgjør omtrent 300 Arter. De Dyr, som regnes hertil, have rødt, varmt Blod, et Hjerte med 2 Hjertekamre, og aande gjennem Lunger, som de have i Brystet. De have faste Knokler, der tjene til at bære og understøtte Legemet, som bedækkes af Huden. Denne Hud er hos de fleste Pattedyr skjult med Haar, hos ganske faa med Pigge eller Skjolde, eller og med Skjel.

I Munden, som ogsaa kaldes Snuden, Kjæften eller Flabben, have Pattedyrene to Kjævebeen, hvoraf det nederste er bevægeligt, og i disse sidde Tænderne. Disse inddeler man i Fortænder eller Skjæretænder, Hjørnetænder og Kindtænder. Nogle Arter have ingen Fortænder, andre have ingen Hjørnetænder, nogle faa have slet ingen Tænder.

Fødderne danne enten fire Hænder, som hos Aberne, eller Tæer, som hos Katten og flere, eller Klove. Hos nogle ere disse Klove ikke kløvtede, f. Ex. hos Hesten, Æselet og Zebra, og da kalder man dem Hove. Andre have to, atter andre flere kløvtede Klove. Nogle have ogsaa en Flagrehud ved Fødderne, hvormed de kunne flagre omkring i Luften. Andre have en Svømmehud mellem Tæerne og atter andre have ingen ordentlige Fødder, men egentlig kun Lemmer til at styre med.

Saa forskjellige nu disse Dyr ere med Hensyn til Legemets Dannelse, saa forskjellig er ogsaa deres Næring og Opholdssted.

De leve af Græs og Urter, af Rødder og Frugter eller og af andre Dyrs Æg og Kjød. Nogle leve i Jorden, nogle paa den, og andre i Vandet. Nogle kunne leve baade i Vandet og paa Landet, andre boe endog paa Træernes Grene.

Hvad Nytte gjøre Pattedyrene Mennesket? Hvortil er Hesten, Koen, Faaret, Svinet, Hunden nyttig?

Blandt de overordentlig store Dyr maae vi især lægge Mærke til Elephanten, der i Størrelse og Styrke overgaaer alle Landdyr. Den bliver 12 til 15 Fod høi, og med udstrakt Snabel 10 til 12 Alen lang, og opnaaer en Alder af 150—200 Aar. Dens Næse forlænger sig i en lang, bøielig 20Snabel, som den kan udstrække 3 Alen og igjen forkorte. Ved Hjelp af denne Snabel trækker den Aande, lugter, skriger og bringer Spise og Drikke til Munden. I Snabelen har den baade Styrke og Behændighed; thi den kan ei alene dræbe Mennesker med den, rykke op Træer, lægge en 200 Punds Byrde paa sig, men ogsaa optage en Skilling, opløse Knuder, oplukke Dørre, trække Proppen af en Flaske o. s. v. Af den nederste Kjæve voxer der ud to lange Tænder, der blive 7 til 8 Fod lange og veie ikke sjelden 200 Pund. De falde af hvert andet Aar og erstattes ved nye og større Tænder, og levere det skjønne Elphenbeen. Naar Elephanten er 20 Aar gammel veier den 7000 ℔, og kan bære 2 til 3000 ℔. Den er det klogeste Dyr paa Jorden.

Til Pattedyrene hører endvidere Hvalfisken, fordi den føder levende Unger, har rødt, varmt Blod, og aander igjennem Lunger. Den bliver 50—60 Fod lang; Halen er 3—4 Favne bred. Fordum blev Hvalfisken meget større; den fandtes mellem 80—120 Fod lang, men da der hvert Aar fanges flere og flere, faaer den ikke Tid til at udvoxe. Dens 700 Barder eller Tænder, der sidde i dens øverste Kjæve og hvoraf enhver bliver 20 Fod lang, give os det saakaldte Fiskeben eller Hvalsfim. Den er det største af alle Dyr, og dens Værdi af Tran, Fiskebeen o. s. v. udbringes til 2—3000 Daler.

19

Alle de dyr, der bringe deres unger levende til verden og nære dem en Tidlang med deres melk, kalles pattedyr.

Denne Dyreklasse utgjør omtrent 300 arter. De dyr, som regnes hertil, have rødt, varmt blod, et hjerte med 2 hjertekamre, og ånde gjennom lunger, som de har i brystet. De har faste Knokler, der tjene til å bære og understøtte Legemet, som bedekkes av huden. Denne hud er hos de fleste pattedyr skjult med hår, hos ganske få med pigge eller skjold, eller og med skjel.

I munnen, som også kalles snuten, kjeften eller flabben, have pattedyrene to kjeveben, hvorav det nederste er bevegelig, og i disse sitte tennene. Disse inndeler man i fortenner eller skjæretenner, hjørnetenner og kinntenner. Noen arter have ingen fortenner, andre have ingen hjørnetenner, noen få ha slett ingen tenner.

Føttene danne enten fire hender, som hos apene, eller tær, som hos katten og flere, eller klover. Hos noen er disse klover ikke kløvtede, f. Ex. hos hesten, eselet og sebra, og da kaller man dem Hove. Andre have to, atter andre flere kløvtede klover. Noen have også en Flagrehud ved føttene, hvormed de kunne flagre omkring i luften. Andre have en svømmehud mellom tærne og atter andre have ingen ordentlige føtter, men egentlig kun lemmer til å styre med.

Så forskjellige nå disse dyr er med hensyn til Legemets dannelse, så forskjellig er også deres næring og oppholdssted.

De leve av gress og urter, av røtter og frukter eller og av andre Dyrs egg og kjøtt. Noen leve i jorden, noen på den, og andre i vannet. Noen kunne leve både i vannet og på landet, andre bo endog på Træernes grener.

Hva nytte gjøre pattedyrene mennesket? Hvortil er hesten, Koen, fåret, svinet, hunden nyttig?

Blant de overordentlig store dyr må vi især legge merke til elefanten, der i størrelse og styrke overgår alle landdyr. Den blir 12 til 15 fot høy, og med utstrakt snabel 10 til 12 alen lang, og oppnår en alder av 150—200 år. Dens nese forlenger seg i en lang, bøyelig 20snabel, som den kan udstrække 3 alen og igjen forkorte. Ved hjelp av denne snabel trekker den ånde, lukter, skriker og bringer spise og drikke til munnen. I snabelen har den både styrke og behendighet; thi den kan ei alene drepe mennesker med den, rykke opp trær, legge en 200 Punds byrde på seg, men også oppta en skilling, oppløse knuter, oplukke dører, trekke proppen av en flaske o. s. v. Av den nederste kjeve vokser der ut to lange tenner, der bli 7 til 8 fot lange og veie ikke sjelden 200 pund. De faller av hvert annet år og erstattes ved nye og større tenner, og levere det skjønne elfenben. Når elefanten er 20 år gammel veier den 7000 ℔, og kan bære 2 til 3000 ℔. Den er det klokeste dyr på jorden.

Til pattedyrene hører endvidere Hvalfisken, fordi den føder levende unger, har rødt, varmt blod, og ånder igjennom lunger. Den blir 50—60 fot lang; Halen er 3—4 Favne bred. Fordum ble Hvalfisken meget større; den fantes mellom 80—120 fot lang, men da der hvert år fanges flere og flere, får den ikke tid til at udvoxe. Dens 700 barder eller tenner, der sitte i dens øverste kjeve og hvorav enhver blir 20 fot lang, gi oss det såkalte fiskeben eller Hvalsfim. Den er det største av alle dyr, og dens verdi av tran, fiskeben o. s. v. utbringes til 2—3000 daler.