Enhver Plante har Rødder. Disse Rødder drage Safter til sig af Jorden, hvilke tjene Planten til Næring saa at den kan voxe, blomstre og frembringe Frugter og Sæd.
Rødderne tjene ogsaa til at holde Planten fast i Jorden; men der gives ogsaa nogle Planter, der tilligemed deres Rødder svømme i Vandet.
Saalænge en Plante lever, inddrager den Safter til sin Næring, holder sig grøn, blomstrer og bærer Frø.
Der gives Planter, som ikkun leve een, to eller tre Dage, f. Ex. mange Svampe. Men der gives ogsaa nogle Planter, der blive ½ Aar, andre 2, 5, 10, 60 indtil firsindstyve Aar gamle, ja Egetræet opnaaer endog en Alder af mere end fem hundrede Aar.
Planterne eller deres Frugter og Rødder, tjene Menneskene til Næring, ogsaa ofte til Lægemiddel.
Men Planterne gjøre Menneskene endnu megen anden Nytte. Hvormange Ting forfærdiger man ikke alene af Træernes Ved? hvor nyttig er ikke Ved til Bygning og Brændsel?
Kjender du Planter, som Mennesket benytter til Klæder?
Hvoraf virkes Lærred, Traad, Borddugen? Hvoraf faaer man Brød og hvoraf faaer man Øl?
O, hvormeget Godt har ikke Gud udviist imod os, da han skabte Planterne!
9Gud gjør Landet fuldt af Frugter, som han skaber; han lader Græs groe for Qvæget, og Sæd til Menneskets Tjeneste, at han maa fremføre Brød af Jorden.