7

Iblandt Dyrene er Faaret et af de nyttigste for Menneskene; derfor finder man Faar næsten i enhver Bondegaard. En Flok Faar kaldes en Faarehjord.

Faarene æde Græs og alleslags Urter; om Vinteren æde de helst fiint Høe, men de kunne ogsaa nøies med Halm, Løv og Bar, dog blive de let syge, dersom de faae daarligt Foder.

Naar Faaret endnu er lidet, kalder man det Lam. Ethvert Lam i Hjorden kjender sin Moder, og enhver Moder i Hjorden kjender sit Lam. Lammet fødes om Foraaret. Det patter sin Moder saalænge til det kan æde Græs og Hø.

Hannen kaldes Vædder. Den har ofte store krumme Horn, gaaer i Spidsen for Hjorden og anfører og forsvarer Faarene. De islandske Faar have henimod 8 Horn. De arabiske Faar have saa tykke og fede Haler, at de kunne veie henimod 40 Pund.

Faaret gjør os især Nytte ved sin Uld, der klippes ved Sommerens Begyndelse og om Høsten. Ulden af de spanske og engelske Faar er den bedste. Dets Kjød, 8Talg, Skind og Melk er ligeledes af særdeles Nytte.

Af Melken laves feed Ost, og af Talgen støbes Lys. Af Fødderne og Knoklerne koges Liim.

Faarene finde Behag i Musik, især Fløitespil. Allerede i de allerældste Tider have Menneskene lagt Vind paa Faareavlen. Abel levede som Faarehyrde; Patriarken Jakob ligesaa.

7

Iblant dyrene er fåret et av de nyttigste for menneskene; derfor finner man får nesten i enhver bondegård. En Flok får kalles en fårehjord.

Fårene ete gress og alleslags urter; om vinteren ete de helst fint høy, men de kunne også nøyes med halm, løv og Bar, dog bli de lett syke, dersom de få dårlig Foder.

Når fåret ennå er lite, kaller man det lam. Ethvert lam i hjorden kjenner sin mor, og enhver mor i hjorden kjenner sitt lam. Lammet fødes om foråret. Det patter sin mor så lenge til det kan ete gress og Hø.

Hannen kalles Vædder. Den har ofte store krumme Horn, går i Spidsen for hjorden og anfører og forsvarer fårene. De islandske får have henimot 8 Horn. De arabiske får have så tykke og feite haler, at de kunne veie henimot 40 pund.

Fåret gjør oss især nytte ved sin ull, der klippes ved Sommerens begynnelse og om høsten. Ullen av de spanske og engelske får er den beste. Dets kjøtt, 8talg, skinn og melk er likeledes av særdeles nytte.

Av Melken laves fet ost, og av talgen støpes lys. Av Fødderne og knoklene kokes lim.

Fårene finne behag i musikk, især fløytespill. Allerede i de allerældste tider have menneskene lagt vind på Faareavlen. Abel levde som Faarehyrde; Patriarken Jakob likeså.