Vilhelm skulde læse paa sin Lære, men han kunde ikke finde sin Bog. Siden skulde han skrive; han søgte efter sin Skrivebog, og fandt den tilsidst paa Gulvet, hvor den lille Hund legede med den.
En anden Gang vilde hans Fader tage ham med ud paa Marken, men han kunde ikke finde sin Hue.
Han havde faaet en deilig Sisgen med Bur af sin 7Fætter; men det arme Dyr led saa ofte Hunger og Tørst, fordi Wilhelm glemte at give den Mad, at den tilsidst døde.
En Morgen skulde han gaae i Skolen, men kunde ikke finde alle sine Bøger; en laa hist en anden her; en i Bordskuffen, en anden i Kakkelovnskrogen. Da han maatte skynde sig, stødte han overende en Potte med kogende Melk, der stod paa Bordet, hvorved hans Søster sad og syede. Melken forbrændte begge hendes Hænder saaledes, at den stakkels Pige led de største Smerter. Hendes Klager gik Wilhelm inderligen til Hjerte, og han sukkede hvergang han saae sin ulykkelige Søster. Men hvem var Skyld i Alt dette?